Du behøver som regel ikke søge læge - de fleste lænderygsmerter går over inden for få uger.

• De fleste lænderygsmerter forsvinder af sig selv, særligt hvis du forbliver aktiv og træner ryggen.
• Langt de fleste behøver derfor ikke søge læge.

Kontakt læge hvis:

• Du oplever tiltagende og længerevarende smerter (over 2-4 uger).
• At du oplever konstant udstråling af rygsmerterne ned i dine ben.
• At dine smerter i benene er lige så kraftige eller kraftigere end rygsmerterne.
• Du har problemer med nedsat kraft i benene eller problemer med at styre benene og ikke kan gå på hæle og tæer.
• Du oplever manglende kontrol med vandladning og afføring.

Det vigtigste, du kan gøre, er at forblive fysisk aktiv og så vidt mulig fortsætte med de ting, du plejer at gøre i hverdagen. F.eks. at gå på arbejde, træne og være sammen med venner og familie.

Når du har mest ondt, kan du være nødt til at aflaste lænderyggen i en kortere periode og eventuelt tage smertestillende.

Din lænderyg er stærk, og selvom du kan opleve smerter, er det bedst, at lænderyggen bliver holdt i gang.

Hvad kan jeg selv gøre?

Fortsæt med de hverdagsaktiviteter, du plejer med mindre, det er forbundet med særlig smerte. Smerter kan ikke undgås, og du må gerne bevæge dig, selvom det gør ondt. Mange oplever, at rygsmerterne og stivheden i ryggen aftager under bevægelse.

Undgå aktiviteter, som er forbundet med særlig smerte, f.eks. løft af tunge ting eller støvsugning.

Undgå at ligge i sengen. Sengeleje svækker muskulaturen og forsinker helingen. Når smerterne er værst, kan det for nogen være nødvendigt med sengeleje, men undgå at ligge for lang tid i sengen (maks. 1-2 dage).

Smerterne kan variere i styrke over tid og kan opleves forskelligt fra person til person. Det vigtigste er, at du forsøger at være så aktiv som muligt så langt dine smerter tillader det.

Fysisk aktivitet kan både være med til at lindre dine smerter og få dem til at aftage hurtigere

Forsøg at bevæge dig og vær fysisk aktiv. Det er godt at få pulsen op og føle, at kroppen bliver brugt. Tilpas aktiviteten til dit behov og smerter, og så det passer ind i din hverdag. Fysisk aktivitet kan for eksempel være at tage trapperne i stedet for elevator, eller at gå eller cykle en kort tur. Start ud med korte ture og forlæng, når du bliver stærkere.

Træn også musklerne i lænderyggen med simple øvelser, som vist i videoerne. Individuel tilpasse motion, øvelser og træning er den behandling, som har bedst effekt på lænderygsmerter for personer, som ikke vurderes at have behov for operation.

Tryk her for at se 9 træningsvideoer

App: TrænSmerterneVæk

Med App'en TrænSmerterneVæk kan du få træningsprogram med video tilpasset dine behov. Appen giver dig et samlet overblik over din træning, og du kan samtidig følge din udvikling.

Du kan se alle videoerne fra appen på patienthåndbogen.dk (sundhed.dk).

Download TrænSmertenVæk appen til iPhone: HER

Download TrænSmertenVæk appen til Android: HER

Smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre smerterne i den akutte periode, hvor du har flest smerter. Har du behov for smertestillende medicin anbefales det, at du er jævnt smertedækket over hele døgnet.

Selvom det kan være svært, hvis du oplever vedvarende smerter, bør du undgå at tage smertestillinede i længere perioder, og du skal altid være opmærksom på bivirkningerne.

Hvis dine symptomer fortsætter de næste uger og hvis din læge har brug for flere oplysninger for at lave den helt rigtige behandlingsplan til dig, kan du blive henvist til en udvidet undersøgelse af lænden hos en særligt specialiseret fysioterapeut eller kiropraktor.

Ud fra dine symptomer vurderer din læge, om du skal henvises til en nærmere undersøgelse på et hospital. Det er kun meget få borgere med lænderygsmerter, der ender hos en kirurg og bliver opereret. Sker det, vil det typisk først foregå efter et længerevarende forløb. For nogle helt op til 6-12 måneder.

Når din egen læge henviser til et hospital, vil du oftest også blive henvist til en MR-scanning, som vil blive foretaget før dit besøg på hospitalet. En MR-scanner er en stor magnet, der kører rundt i et rør. Den laver billeder ved hjælp af radiobølger.

Lægen kan vælge at anbefale dig et behandlingsforløb hos en anden behandler, for eksempel en kiropraktor eller fysioterapeut.

Du kan også blive henvist til et forløb med for eksempel træning og forskellig undervisning i din kommune. Hvis du fortsat ikke har fået det bedre efter cirka 8 uger, eller når forløbet hos kiropraktor, fysioterapeut eller kommunen er afsluttet, skal du måske henvises til flere undersøgelser på hospitalet.

Du kan blive henvist til en fysioterapeut af din egen læge eller selv henvende dig hos en fysioterapeut. Hvis du har en henvisning fra din egen læge, kan du få tilskud til forløbet hos fysioterapeuten.

Ved en fysioterapeut vil du gennemgå en grundig undersøgelse og modtage information og vejledning om din tilstand. Fysioterapeuten vil i samråd med dig opstille en behandlingsplan for forløbet, der oftest indeholder øvelsestræning, manuel behandling af muskler og led samt vejledning i hvordan du kan holde dig fysisk aktiv. Fysioterapeuten sender ved forløbets afslutning en epikrise til din egen læge.

Hvis du selv har henvendt dig til en fysioterapeut og efter 4-8 uger ikke oplever forbedring, bør du kontakte din egen læge, for at få en vurdering af dit videre behandlingsforløb.

Du kan blive henvist til en kiropraktor af din egen læge eller selv henvende dig hos en kiropraktor. Du kan få tilskud til din behandling hos kiropraktoren, så længe kiropraktoren er under sygesikringen.

Kiropraktoren vil lave en grundig undersøgelse af din lænd. Hvis det vurderes, at der er behov kan kiropraktoren tage røntgen af dig eller henvise dig til MR-skanning på et hospital. Den grundige undersøgelse er vigtig for at afklare, om du skal henvises til anden udredning.

Kiropraktoren vil i samråd med dig lave en behandlingsplan, der oftest vil bestå af manuel behandling, øvelser og træning, samt information og vejledning i, hvad du bør gøre nu og fremadrettet, så du kan fungere bedre i hverdagen.
Din kiropraktor vil sammen med dig vurdere dine symptomer igennem forløbet. Hvis der ikke er bedring efter 4-8 uger kan der være behov for videre udredning.

Hvis din læge vælger at henvise dig til Medicinsk Rygklinik på et hospital, så overtager hospitalet ansvaret for dit forløb fra dit første besøg på hospitalet og indtil forløbet hos dem afsluttes.

Tag gerne en pårørende med

Det kan være en god idé, at du tager en pårørende med på hospitalet, så I er flere om at høre og huske, hvad der bliver talt om.

Hvad sker der, når du bliver henvist til medicinsk rygklinik?

På medicinsk rygklinik vil du blive undersøgt af en læge, en specialiseret fysioterapeut eller kiropraktor. Undersøgelsen skal bidrage til at finde ud af, hvad der er galt og hvad du kan. Undersøgelsen og den vurdering, din egen læge har sendt til den medicinske rygklinik, bruges til at planlægge dit videre forløb. Hvis behandleren vurderer, det er relevant med medicinsk smertebehandling, vil en han/hun tale med dig om dette.

Første besøg i den medicinske rygklinik

Undersøgelsen og planlægningen af forløbet sker samtidig, så du skal forvente at bruge 2 timer i klinikken.

Efter første besøg

De fleste patienter afsluttes efter første besøg i medicinsk rygklinik. Du får en vejledning med hjem til, hvordan du kan håndtere dine smerter. Typisk vil du også få en plan med konkrete øvelser, du kan lave, når du kommer hjem. Er der tvivl om din behandling, kan dit forløb blive drøftet i et team af forskellige fagpersoner. Bagefter vil du blive kontaktet og modtage information og vejledning om din fremadrettede plan.

For nogle patienter ender første besøg i medicinsk rygklinik med en længerevarende indsats, hvor du for eksempel bliver tilbudt træning og vejledning ved en fysioterapeut eller i din kommune. Det kan også være, at du bliver opfordret til at tage kontakt til medicinsk rygklinik igen efter noget tid for at få en opfølgning.

I de første tre måneder efter sit besøg, vil du eller din behandler kunne kontakte medicinsk rygklinik med eventuelle tvivlsspørgsmål.
Din egen læge og kommune, får tilsendt en kort beskrivelse af resultaterne fra dit besøg i medicinsk rygklinik. Du kan selv få adgang til oplysningerne på sundhed.dk.

Når du bliver afsluttet fra medicinsk rygklinik, går ansvaret for din behandling tilbage til din egen læge.

Hvis din læge vælger at henvise dig til Ortopædkirurgisk rygklinik på et hospital, så overtager hospitalet ansvaret for dit forløb fra dit første besøg og indtil forløbet hos dem afsluttes.

Tag gerne en pårørende med

Det kan være en god idé, at du tager en pårørende med på hospitalet, så I er flere om at høre og huske, hvad der bliver talt om.

Første undersøgelse i ortopædisk rygklinik

Du vil ved dit første besøg i ortopædisk rygklinik blive undersøgt af en læge eller en specialiseret fysioterapeut, der vurderer, om du skal have foretaget en operation. Behandleren kan ikke nødvendigvis afgøre samme dag, om du skal opereres. I nogle tilfælde kræver det flere undersøgelser.
Undersøgelsen varer mellem 20 og 40 minutter.

Hvis du bliver tilbudt operation

Hvis lægen vurderer, at en operation kan hjælpe dig, så vil du blive informeret om, hvad det kan betyde for dig. Du vil blive inddraget i beslutningen om, hvad der er det rigtige for dig. Hvis du beslutter, at du gerne vil opereres, vil du få taget blodprøver, og du kommer til at tale med forskellige sundhedsprofessionelle om dit kommende operationsforløb. Du vil få en dato for operationen med det samme.

Frem til din operation

Frem til din operation, kan du ringe til en koordinator for dit forløb og få svar på eventuelle spørgsmål. Du kan henvende dig med spørgsmål, indtil du har haft den sidste planlagte kontrol i ambulatoriet efter din operation.

Efter din operation

Hvis lægen eller fysioterapeuten vurderer, at du har brug for genoptræning eller støtte fra et af kommunes tilbud efter din operation, vil der blive udarbejdet en plan for genoptræningen. Genoptræningsplanen er individuel og derfor tilpasset til dig og din operation.

Hvis du ikke kan opereres for dine rygsmerter

Hvis lægen eller fysioterapeuten ikke vurderer, at en operation vil hjælpe på dine rygsmerter, så er der andre muligheder for dit videre forløb.

• Medicinsk rygklinik
  • Lægen kan vælge at drøfte dine symptomer i et team af forskellige fagfolk, hvor det kan vurderes om medicinsk rygklinik kunne have et tilbud til dig. I dette tilfælde vil dit forløb blive flyttet til medicinsk rygklinik.
• Kommunale tilbud
  
  • Du kan blive henvist til din kommunes tilbud, hvis klinikken vurderer, at du vil kunne få gavn af dette.
• Afsluttet dit forløb på hospitalet
  
  • Lægen kan også vælge at afslutte dit forløb på hospitalet.

Når din behandling afsluttes på hospitalet, flyttes ansvaret for din behandling tilbage til din egen læge.

Din egen læge og kommune, får tilsendt en kort beskrivelse af resultaterne fra dit besøg i medicinsk rygklinik. Du kan selv få adgang til oplysningerne på sundhed.dk.

Din egen læge kan henvise dig til smerteklinikken, hvis det er relevant i forhold til dine rygsmerter.
Smerteklinikken har et tilbud til patienter, som ikke længere har en vævsskade, men alligevel fortsat har smerter. Du vil komme til en indledende samtale, som ofte varer 1-2 timer.
Smerteklinikken består af et tværfagligt team, og du kan møde socialrådgivere, psykologer, læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter. Personalet vil hjælpe dig til at få mere viden om din sygdom. Forløbet i Smerteklinikken bliver planlagt ud fra din situation. Det kan tage op til 8 måneder og nogle gange længere.

Tilbud i Smerteklinikken

• Større indsigt i at have en smerte sygdom
• Viden om tankernes betydning for oplevelse af smerte
• En samtale om, hvordan du bruger dig selv bedst
• Afprøvning af eventuel medicinsk behandling
• Kontakt til jobcenteret eller anden instans i kommunen

De enkelte tilbud kan foregå individuelt og på hold.

Kommunerne har forskellige tilbud til borgere med smerter i lænden. Nogle tilbud skal du henvises til, men kommunen har også åbne tilbud, som er for alle.

Se kommunernes tilbud og om det kræver en henvisning at deltage.

Tilbud i kommunen

• Genoptræningsforløb (Kræver henvisning fra hospitalet efter et forløb i hospitalsregi)
• Forløbsprogram med genoptræning (Henvend dig til din kommune eller bliv henvist af din læge)
• Det åbne tilbud (Deltag uden en henvisning)

Læs mere om de forskellige forløb i kommunen.

Genoptræningsforløb efter hospitalsforløb

Kommunen tilbyder genoptræning under vejledning af en fysioterapeut - hvis en læge fra hospitalet har vurderet, at du har behov for genoptræning, og kommunen har modtaget en genoptræningsplan.
Dit genoptræningsforløb i kommunen vil altid starte med en individuel samtale og undersøgelse ved en fysioterapeut. Træningen foregår enten individuelt eller på hold, hvor du vil møde andre med behov for genoptræning.

Dit genoptræningsforløb bliver planlagt ud fra dine behov og kan derfor være forskelligt fra andres. Formålet med genoptræningen er at hjælpe dig til det bedste resultat af den behandling, du har modtaget. Er du sygemeldt fra dit arbejde, kan der etableres et samarbejde med jobcenteret i din kommune.

Forløbsprogram med genoptræning

Kommunen kan vælge at tilbyde genoptræning til dig, hvis du på grund af smerter i lænden har problemer med at klare din hverdag. Tilbuddet er mest for ældre og pensionister, der ikke er behandlet på hospitalet og som skal have hjælp til at fastholde eller genoprette funktionsevne.
Henvend dig gerne til din kommune, hvis du er interesseret i tilbuddet, men din læge kan også sende en henvisning til kommunen. Kommunen vurderer, om du kan få bevilliget et forløb. Træningen vil typisk foregå 1-2 gange om ugen på hold og varer 3-6 måneder.
Forløbsprogrammet hos kommunen starter med en individuel samtale for at tilpasse forløbet til dine behov og ønsker. Du møder både fysioterapeuter og ergoterapeuter. Før den individuelle samtale med kommunen, er det en fordel, hvis du har gjort dig tanker om, hvad du ønsker at få ud af forløbet. Du kan eksempelvis få tilbud om træning og undervisning i, hvordan du kan leve med smerter i lænden, uden at smerterne tager styringen af dit liv. Du kan også få forebyggende tilbud i forhold til din kost, rygning, alkohol eller motion. Er du sygemeldt, kan kommunen også etablere et samarbejde med jobcenteret. Forløbet varer 8-9 uger og foregår enten på hold eller individuelt.

Det åbne tilbud

Det åbne tilbud i kommunen er til dig, der er i arbejde, og det kræver ingen henvisning. Du kan finde information om, hvor og hvornår det åbne tilbud foregår, på kommunens hjemmeside, i den lokale avis, på sociale medier eller hos din egen læge.
Det åbne tilbud finder sted en fast eftermiddag i måneden, og du deltager ofte sammen med andre. Tilbuddet indeholder råd og vejledning om at fastholde fysisk aktivitet og undervisning i teknikker til at håndtere smerter i lænden. Formålet et at støtte dig, så du kan blive ved med at arbejde, leve et aktivt liv og modvirke, at smerter fylder så meget i dit liv, at du for eksempel udvikler angst for at bevæge dig, eller for at der skal opstå en ny skade.

Hvis du har svært ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet efter et forløb med smerter i ryggen, kan jobcenteret hjælpe på flere områder. Tilbuddet i jobcenteret er forskelligt fra kommune til kommune, men jobcenterets indsatser fokuserer på, hvordan du kan blive hjulpet tilbage til arbejdet, og hvordan du kan hjælpes til at fastholde dit arbejde.

Jobcenteret har et tæt samarbejde med de praktiserende læger, kommunens sundhedstilbud og hospitalerne. Nogle af de tilbud, du eksempelvis kan finde i et jobcenter, er:

• Ergonomisk indsats i hjemmet eller på arbejdspladsen
• Coaching, smertelindring og lignende
• Virksomhedspraktik, hvor du er tilbage på arbejdspladsen i få timer
• Faste opfølgningssamtaler sammen med din arbejdsgiver

Er du sygemeldt fra dit arbejde og berettiget til sygedagpenge, eller er du ikke er i arbejde og eksempelvis på kontanthjælp eller sygemeldt fra ledighed, kan du benytte dig af din kommunes sundhedstilbud.

Din arbejdsgiver kan evt. henvende sig til kommunen i begyndelsen af din sygemelding. Her kan jobcenteret indgå i dialog sammen med dig og din arbejdsgiver og bidrage med idéer til, hvordan din arbejdsplads kan løse dine udfordringer sammen med dig, så du kan vende tilbage til arbejdet.