Sådan foregår organdonation

Her kan du blive klogere på, hvordan en organdonation foregår.

Udgivet d. 10. januar 2024.

Her tager donationsekspert og overlæge Mette Juul Koefoed, Aarhus Universitetshospital, dig igennem en typisk organdonation fra patienten modtages på hospitalet frem til den operation, som sørger for at organerne kan doneres.

– En patient bliver bragt ind på hospitalet med en alvorlig skade i hjernen, som man kommer til at dø af. Det er udgangspunktet for overhovedet at tale organdonation.
– Hvis vi kan se, at der er en stor skade i hjernen, så bruger vi typisk et døgn eller to på at observere, hvordan patienten reagerer: Virker de dybe reflekser i hjernen som vejrtrækning, pupiller og brækreflekser.

Hvis de ikke er til stede, så er det tegn på, at der ikke kommer blod og ilt til hjernen, og at den derfor er død.
– På dette tidspunkt er det sundhedspersonalets opgave at undersøge, om organdonation er en mulighed, inden vi stopper al behandling.

Det gør vi ved at tage kontakt til hospitalets transplantations-koordinator, som har to opgaver: Dels at kontakte Organdonorregistret, dels at undersøge om patienten er medicinsk egnet.

Hvis patienten har sagt nej eller ikke er egnet, så gør vi ikke mere i forhold til donation.
– På dette tidspunkt, har vi forberedt de pårørende på, at det ser alvorligt ud, og der er stor risiko for, at patienten kommer til at dø. Og det kan godt tage flere samtaler.

Nogle gange er der brug for tid til at sikre, at ingen behandling hjælper, og vi ikke kan bringe patienten tilbage til livet. Med til de samtaler er typisk to læger og en sygeplejerske.
– Når vi er sikre på, at patienten kommer til at dø, så tager vi samtalen om organdonation.

Her er der to muligheder: Hvis patienten har sagt ja til organdonation, så forklarer vi om forløbet. Hvis patienten ikke har registreret sig i Organdorregistret, så spørger vi de pårørende, om de tidligere har talt med patienten om muligheden, og hvad de pårørende ønsker.
– Der er lovkrav til, hvordan hjernedødsundersøgelsen skal foregå. Der skal fx gå seks timer fra patienten har trukket vejret selv, og der må ikke være bedøvelse i kroppen, som kan sløre billedet.

To læger gennemfører hjernedødsundersøgelsen to gange med en times mellemrum. I enkelte tilfælde kan disse undersøgelser suppleres af en undersøgelse af blodgennemstrømning til hjernen. Derefter bliver patienten erklæret død.
– Vi tager på ny kontakt til transplantationskoordinator, og ofte vil der blive foretaget yderligere undersøgelse af organerne fx en scanning.

I den proces holder vi donoren stabil med respirator - og medicinsk behandling. Derefter køres donoren til operation.
– Om man kan være hos sin kære i dødsøjeblikket, er et spørgsmål om definition. Efter dansk lovgivning er man død, når man er erklæret hjernedød. Men de pårørende er der ikke, når respiratoren slukkes og ens pårørende bliver kold, for det foregår til operationen.

Har det betydning for de pårørende? Ja, det har det, for man kan godt forstå, at patienten bliver erklæret død, men man kan ikke se det, når hjertet banker og brystkassen hæver og sænker sig.
– Nogle gange har vi undervejs en præst på besøg til at holde en lille andagt, måske synge en sang. Vi gør meget ud af at markere, at nu dør vedkommende. Når man ikke kan se det, er det vigtigt med ritualer.

Vi tænder også lys, når patienten er erklæret hjernedød og kondolerer de pårørende for at hjælpe dem til at forstå, at vedkommende er død.

Donation efter cirkulatorisk død

I marts 2023 kom der nye anbefalinger for organdonation, så man nu også kan donere organer, når døden er konstateret ved, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå.

Det kaldes Donation efter cirkulatorisk død. Det skyldes, at det nu er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde på denne måde, til transplantation ofte med gode resultater.

Det gælder dog stadig, at patienten skal have en dødelig skade i hjernen, være i respirator og være indlagt på en intensivafdeling.