Som stamcelledonor kan du være med til at redde et andet menneske, som har brug for en stamcelletransplantation for at overleve.

Udgivet d. 24. september 2024

Her gør afdelingslæge Randi Berg, Danske Stamcelledonorer, Aarhus Universitetshospital, os klogere på, hvorfor det kan være afgørende for et fremmed menneske, at du registrerer dig som stamcelledonor.

Som stamcelledonor kan du redde et andet menneskes liv. Nogle mennesker er født med immundefekter eller får kræft i blodet eller lymfesystemet, hvorfor de har brug for en ny knoglemarv fra en stamcelledonor for at overleve.

Der er registreret ca. 46 mio. stamcelledonorer på verdensplan, men alligevel kan vi ikke finde donorer til alle de patienter, som har brug for en stamcelletransplantation, for at blive raske. Vi har derfor fortsat brug for flere stamcelledonorer. Din tilmelding kan gøre stor forskel.

Vigtig hjælp til meget syge

De patienter, du kan hjælpe som stamcelledonor, har alle det til fælles, at de er meget syge, og at de har brug for en stamcelletransplantation for at overleve.

Det kan f.eks. være patienter med leukæmier, eller det kan være børn der er født med alvorlige immundefekter. Stamcellerne findes i knoglemarven, og er nødvendige for at overleve. Stamcellerne udvikler sig til både røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

De røde blodlegemer er nødvendige for transporten af ilt i blodet, de hvide blodlegemer udgør vores immunsystem, mens blodpladerne får vores blod til at størkne, hvis vi får et sår.

Når du donerer dine stamceller til en patient, slår stamcellerne sig ned i patientens krop, hvor de sætter sig i knoglerne, og danner en ny knoglemarv. Herfra kan patienten nu selv danne de livsnødvendige celler, som skal til for at overleve.

Patienterne kan være både børn og voksne, og de kan være både danske eller udenlandske, da vi samarbejder med hele verden.

Fakta: Vi mangler stamcelledonorer

Der er registreret ca. 46 mio. stamcelledonorer på verdensplan, men alligevel kan man ikke finde donorer til alle de patienter, som har brug for en stamcelledonation, for at blive raske. Vi har derfor fortsat brug for flere stamcelledonorer. Din tilmelding kan gøre stor forskel.

Stamcelledonation: Sådan foregår det

Ekspert i stamcelledonation og afdelingslæge Randi Berg fra Danske Stamcelledonorer på Aarhus Universitetshospital guider dig igennem en stamcelledonation fra det øjeblik, hvor en stamcelledonor bliver bedt om at donere stamceller til en patient, som har brug for en stamcelletransplantation for at overleve.

  • Som stamcelledonor står man i registeret fra tilmeldingstidspunktet og indtil man er fyldt 61 år. Man bliver kun kontaktet af Danske Stamcelledonorer, hvis man er et match. Det vil sige hvis ens vævstype passer til patientens vævstype.

    Patienten kan være dansk eller udenlandsk, da Danske Stamcelledonorer samarbejder med hele verden.

    Fælles for patienterne er, at de alle har en syg knoglemarv. Derfor er de afhængige af en stamcelletransplantation for at overleve.

    - Tidligere kaldte man en stamcelletransplantation for en knoglemarvstransplantation, som mange synes lyder som et voldsomt indgreb, men der er i langt størstedelen af de donationer, vi foretager, tale om en stamcelledonation via blodet, som er langt mindre invasiv, fortæller Randi Berg.

  • Hvis en donor er et match, ringer Danske Stamcelledonorer til donor og spørger om han/hun stadig har lyst til at donere stamceller. Det kan være flere år siden donoren meldte sig som stamcelledonor, og der kan være sket meget i donorens liv siden.

    - Vi lægger stor vægt på frivillighed og på at donoren er velinformeret, og ved præcis hvad de siger ja til, fortæller Randi Berg.

  • Er donoren villig til at donere stamceller, indkaldes donoren til en informationssamtale og helbredsundersøgelse, så fagfolkene sikrer, at donor er sund og rask og fortsat egner sig som stamcelledonor.

  • Patienten, som man skal donere stamceller til, gennemgår en behandling før patienten er klar til at modtage stamcellerne fra donoren.

  • Et par uger senere sker selve stamcelledonationen. Man donerer stamceller enten via blodet eller fra knoglemarven. Man vil altid vælge den type donation, som er bedst for patienten:

    Donation via blodet: Ca. 90% af alle stamcelledonorer bliver bedt om at donere stamceller fra blodbanen. Det er muligt at opsamle stamcellerne fra blodbanen. Det tager typisk 1-2 dage a fem timers varighed pr. dag.

    Før en stamcelledonation via blodet skal man tage en medicin, som fører stamcellerne fra knoglemarven og ud i blodbanen. Medicinen skal tages i 4 dage og kan give svage influenzasymptomer.

    Under donationen ligger man behageligt i en seng, og en sygeplejerske vil anlægge en nål i begge donors arme ved albuebøjningen.

    Fra nålen i den ene arm tappes blodet over i et såkaldt aferese-apparat, som centrifugerer blodet. Centrifugeringen får blodet til at dele sig i lag, hvorfra stamcellerne kan opsamles i en pose. Igennem nålen i den anden arm får man blodet tilbage igen – alt undtagen stamcellerne. Efter donationen kan man tage hjem.

    Donation via knoglemarven: Ca. 10% af alle stamcelledonorer bliver bedt om at donere stamceller direkte fra knoglen i hoftekammen.

    Man skal være indlagt i 3 dage i forbindelse med donationen. Man skal møde til indlæggelse dagen før donationen. Her vil man få taget blodprøver og tale med en narkoselæge.

    Donationen foregår i fuld narkose og varer ca. 1,5 time. Man henter knoglemarven ud gennem tre indstik lige under hoftekammen, hvorfra man suger knoglemarv ud. Man stikker ikke i rygsøjlen, hvorfor der ikke er risiko for at ramme rygmarven eller rygsøjlen.

    Man donerer ikke flere stamceller, end man kan undvære, og man vil gendanne de fjernede stamceller i løbet af et par uger.

    Man vil være indlagt til dagen efter donationen. Man kan have kvalme de første par timer efter narkosen, og man vil være træt og øm ved indstiksstederne. Generne kan afhjælpes med f.eks. Panodil. De fleste føler sig friske igen efter 2-3 dage.

    Donors blodprocent vil være lav efter donationen, og det er oftest nødvendigt at tage jerntilskud de første 6 uger. De fleste føler sig friske igen efter 2-3 dage.

  • Efter stamcelledonationen hentes stamcellerne straks af en kurer, som transporterer stamcellerne med bil, tog eller fly direkte til patienten. Patientens egen syge knoglemarv er i mellemtiden blevet slået ned, og donors stamceller overtager og erstatter patientens knoglemarv.

Stamcelledonoren har nu været med til, at hjælpe et fremmed menneske til en ny chance i livet.

- Det er for mange af vores donorer kæmpestort, at få lov til, siger Randi Berg.

Fakta: Patienten får sin donors blodtype

 

Når en patient har modtaget stamceller fra en stamcelledonor, får patienten i nogle tilfælde
donors blodtype efter transplantationen. Hvis donoren har en anden blodtype end patienten, vil patienten efter transplantationen have donors blodtype. Det skyldes, at det er donors stamceller, som fremover danner cellerne i patientens blod, og dermed også patientens nye blodtype.

Stamcelledonation: Sådan tilmelder du dig

Her kan du se, hvordan du registrerer dig som stamcelledonor, og hvor du kan få mere information.

Du kan tilmelde dig som stamcelledonor på to måder: Via Sundhed.dk eller via din blodbank, hvis du er bloddonor.

  • Tilmeld dig via Stamcelledonation - tilmeld dig som stamcelledonor (sundhed.dk)

    Her skal du vælge Start for at besvare et kort spørgeskema om dine generelle helbredsoplysninger, som vi bruger til at vurdere om du er sund og rask.

    De basale krav for at blive stamcelledonor er at du vejer mindst 50 kg, er mellem 18 og 55 år, og at du føler dig sund og rask.

    Når du har udfyldt spørgeskemaet, bedes du afgive dit samtykke til stamcelledonation. Dette gør du ved at sætte flueben i feltet jeg har læst og accepterer ovenstående samtykke.

    Klik på Bliv stamcelledonor.

    Du vil få tilsendt et prøvekit til mundskrab samt et skriftligt samtykke, som du skal returnere til os med posten. Mundskrabet anvender vi til at bestemme din vævstype.

  • Tilmeld dig via din blodbank ved din næste tapning som bloddonor. Du kan tale med blodbankens personale om, at du gerne vil tilmeldes, hvorefter de tager en ekstra blodprøve under tapningen. Blodprøven anvendes til at bestemme din vævstype.

    Du bliver også bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.


Når du er tilmeldt, analyserer vi din vævstype, som lægges i et verdensomspændende register af stamcelledonorer, som hospitaler i hele verden har adgang til.

Vi kontakter dig, hvis din vævstype en dag er et match til en patient. I så fald kan du redde patientens liv.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du udmeldes automatisk af registeret, når du er fyldt 61 år.