Flere end dem, der bliver inviteret, kan have gavn af vaccination mod influenza og covid-19.

Udgivet d. 14. november 2023.
 
Det er kun personer over 65 år og 2-6-årige børn, som får en direkte invitation.
 
Men også overvægtige, gravide og mennesker med kronisk sygdom kan få vaccinationerne gratis.
 
Her giver overlæge Sanne Jespersen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, et overblik over, hvem der ellers er i målgruppen.
 
  • Personer med kroniske sygdomme som fx hjertekarsygdom, diabetes, lever- og nyresygdom, patienter med immundefekter og kræftpatienter, der har gennemgået kemobehandling. Det gælder også lungesygdom og personer med luftvejslidelser som astma, KOL og svækket muskelkraft, der kan påvirke vejrtrækningen.

  • Personer, som bor i husstand med mennesker med svækket immunforsvar.

  • Personer med BMI over 35. 

  • Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som gør, at influenza eller covid-19 kan udgøre en risiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug.

  • Gravide i 2. og 3. trimester. Sanne Jespersen understreger, at vaccination ikke er skadeligt for fostret. Tværtimod kan det udgøre en risiko for barnet, hvis mor får covid-19 i slutningen af graviditeten, ligesom barnet er beskyttet i de første levemåneder, hvis mor er vaccineret.

Læs også:

Læge: Influenza og covid-19 kan få alvorlige konsekvenser

Se mere her: Det kan bl.a. være en fordel for hjertepatienter at blive vaccineret.

Sådan får du din influenza- og covid-19-vaccination

Læs mere her: Sådan bestiller du tid.

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet