Læge: Demens påvirker hele familien

Udgivet d. 5. september 2024

Demens er ikke bare en del af det at blive ældre. Demens skyldes sygdom, og det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose for at kunne få den rette hjælp til både den syge og resten af familien.

Det kan få betydning for rollefordelingen i en familie, hvis et familiemedlem får demens. Et ægtepar, der har levet sammen i 50 år og har arbejdet sammen som et makkerpar, vil opleve at rollerne ændrer sig, når den ene langsomt får brug for mere støtte.

Det samme sker i forholdet mellem børn og forældre.

– Der kan komme en forskydning i relationer, som gør det svært. Der vil ofte være en lang fase, inden vi ser familien, hvor de har gået og været bekymrede. Er det normalt det her og bare en del af det at blive ældre. Måske har den demensramte modsat sig undersøgelse. Når vi så møder familien til udredning, kan der stadig være en masse udfordringer i, at nogen har bestemt, at nu er det tid til, at mor eller far skal undersøges, uden at patienten selv er enig, siger afdelingslæge Janne Kærgård Mortensen, Neurologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital.

Det er vigtigt, at man reagerer på de symptomer, man oplever. Dels kan en del af symptomerne også være symptomer på andre tilstande, fx depression, stofskiftelidelser, vitaminmangel eller medicinbivirkninger, som kræver behandling. Dels er det vigtigt med en diagnose, for at den enkelte kan få den rette hjælp.

– Tidlig opsporing er vigtig. Selvom vi har lange ventetider, er det vigtigt for os at opfordre til, at man reagerer. Vi har ikke behandlinger, som kan kurere demens. Men vi har mulighed for at forsinke sygdommen og for at hjælpe både den syge og de pårørende, siger afdelingslægen.

– Demens er ikke bare en del af det at blive ældre. Risikoen for demens stiger med alderen, men demens skyldes sygdom og ikke alderdom.

Demens er en tilstand, hvor der er påvirkning af de mentale funktioner. Man taler om demens, når det bliver så udtalt, at det påvirker den måde, den enkelte fungerer i dagligdagen.

– Jeg plejer at beskrive det som en paraply, der dækker over, at de kognitive funktioner er påvirket – og så er der under paraplyen mange forskellige tilstande og sygdomme, som kan forårsage demens, forklarer Janne Kærgård Mortensen.

Alzheimer er den hyppigste årsag til demens, men der er op mod 200 andre sygdomme og tilstande, der kan give det samme billede.

– Alder er den hyppigste risikofaktor og jo ældre, man bliver, jo større er risikoen. Men der er enkelte, som kan rammes tidligere. Og vi bliver jo ældre, og derfor er der også flere som får demens.

Det kan ske for alle, at man glemmer eller i perioder har svært ved at overskue situationer. Men hvis problemerne bliver så udtalte, at de påvirker ens evne til at klare dagligdagen, så er der grund til at reagere.

– Det er vigtigt at få en diagnose, fordi der til nogle af sygdommene findes medicin, som kan forsinke udviklingen og bedre symptomerne. Der er også kommunale tilbud, og man kan få tilbud om træning. Så der er mange gode grunde til at blive udredt og få stillet en specifik diagnose. Derfor er det vigtigt at gå til sin læge, hvis man oplever symptomer.

De mest kendte symptomer på demens er formentlig hukommelsesproblemer, men der er også andre: man ændrer adfærd, bliver lettere forvirret og har svært ved at holde overblikket. Har svært ved at finde rundt, håndtere tal og nogle får problemer med sproget.

– Man kan blive apatisk og miste interessen for ting, man tidligere har været meget optaget af, nogle har nedsat initiativ og handlekraft, og andre kan opleve ændringer i personlighed og forringet situationsfornemmelse, siger Janne Kærgård Mortensen.

Der findes mange forskellige sygdomme, som kan føre til demens. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens har. Den præcise årsag til Alzheimers sygdom er ikke kendt, men den er forbundet med skadelig ophobning af proteinstof i hjernen

– Den næsthyppigste årsag til demens er vaskulær demens også kaldes kredsløbsbetinget demens, som kan skyldes følger af en blodprop eller blødning i hjernen. Andre mindre hyppige former for demens er Lewy Body demens, demens ved Parkinsons sygdom og pandelapsdemens. Endelig kan der være det samme billede ved en række tilstande som vitaminmangel, stofskiftesygdom eller misbrug af alkohol.

Demens er ikke en sygdom, som nogen ønsker. Men lægen oplever, at nogle kan være lettede over at få stillet diagnosen.

– Diagnose ændrer jo ikke som sådan noget. Hvis man synes, man har et godt liv, så har man også et godt liv efter at have fået diagnosticeret demens. Men diagnosen kan være en vej til at få hjælp til en række dagligdagsproblemer. At der fx kommer nogle og hjælper en op om morgenen, eller at man får mad eller hjælp til at huske sin medicin – og den hjælp betyder, at en del vil opleve, at de får det bedre, siger Janne Kærgård Mortensen.

Et spørgsmål afdelingslægen ofte møder er, hvad den enkelte selv kan gøre for at forebygge, at demens udvikler sig.

– Man kan være fysisk aktiv, vedligeholde socialt samvær og hobbies, sørge for at bruge høreapparat, hvis man har nedsat hørelse og briller, hvis man har dårligt syn. Og endelig sørge for, at eventuelle risikofaktorer for hjertekarsygdom er så velbehandlede som muligt, det gælder fx blodtryk og diabetes, siger Janne Kærgård Mortensen.

– Jeg plejer altid at rådgive til åbenhed i forhold til venner og familie. Det er hårdt, hvis man føler man skal dække over, det der sker. Og det er meget nemmere at få hjælp, hvis andre ved, hvad det handler om.

Læs mere om symptomer og om behandling af demens på sundhed.dk 

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.