Udgivet d. 18. juni 2024

Her ser vi sammen med specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun på hvordan, man kan hjælpe en stresset, angst eller depressionsramt hjerne.

Du skal undersøge, hvad der udgør en hjernepause for dig. En reel hjernepause betyder, at der ikke må stilles specifikke krav til hjernen, den skal ikke bearbejde noget eller løse problemer, og den skal ikke respondere aktivt på noget.

Her er 7 forslag til hjernepauser, som måske kan hjælpe dig.

1. Lær hvad der oplader dit batteri, og i hvilke situationer din opmærksomhed flyder frit. Gå en tur rundt om huset eller ned til vandet, hvis du har mulighed for det. Sæt dig med et strikketøj og musik i ørene. Gå ud og lug i haven. Eller hæng en dartskive op og slå dig løs.
   
   
2. Techfaste. Mange pauser bliver brugt med en mobil eller en computer, og det er ikke en hjernepause, for apps er designet til at engagere opmærksomheden. Så begræns din egen adgang til teknologien.
   
   
3. Fysisk aktivitet er godt. Yoga og pilates er former for mindfulness med tilknyttet fysisk aktivitet. Det samme er skydning og golf. Her afgrænser du dit fokus, lukker andre stimuli ude, samtidig med at kroppen er i bevægelse.
   
   
4. Øv dig i at dyrke rutinerne. Hvis du er stresset, angst eller deprimeret, så er det rigtig svært at lære nyt. Hvis du skal løse hverdagens opgaver, så er anbefalingen, at man læner sig ind i rutinen, fordi det ikke kræver så meget kognitiv energi. Det er mere end ok at falde tilbage på rutinen og reservere den mentale energi til nødvendige opgaver.
   
   
5. Afgræns forstyrrelser. Tag alvorligt at din tænkning bearbejder alle stimuli, og at der derfor er behov for at afgrænse. Det kan fx være at trække gardinerne for, arbejde i de rolige timer og undgå afbrydelser.
   
   
6. Brug dit netværk. Folk omkring dig kan hjælpe med at støtte tænkning, hvis du fx har svært ved at komme i gang. Det kan være både familie og kolleger, der kan få en ud af huset eller i gang med ting, der er svære.
   
   
7. Del din udfordring. Det kan være godt at dele, at du har en periode, hvor du ikke fungerer, som du plejer. Måske er der nogen, der kan tage sig af de mere komplekse opgaver, mens du tager de mere rutineprægede.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.