Din hjerne har brug for træning

Udgivet d. 18. juni 2024.

Specialpsykolog i psykiatri, Louise Meldgaard Bruun, Aarhus Universitetshospital, fortæller her om de forskellige niveauer i tænkning, og hvordan du bedst træner dem.

Vores hjerne har brug for træning ligesom vores krop. Men alle hjerner er forskellige, og derfor er det vigtigt at kende sit mentale design, så man kan give hjernen de bedste betingelser og træne på den rigtige måde.

– Afhængig af genetik så har vi vores eget unikke udgangspunkt, og inden for det potentiale kan vi træne vores kognitive evner. De opgaver, du øver dig i, bliver du bedre til. Hjernen tager farve af de erfaringer, den gør sig, siger specialpsykolog i psykiatri Louise Meldgaard Bruun, Neuropsykiatrisk Klinik på Aarhus Universitetshospital.

– Mental træning kan dække over rigtig meget. Det kan være mindfulness eller at lukke negative tanker ude. Men når jeg taler om det, er det i højere grad at arbejde med formen på vores tænkning, det man også kan kalde kognitiv træning eller kognitiv remediering.

Alt det, vi laver, er kognitiv træning. Vi træner vores hjerne, når vi aktiverer vores tænkning og har gang i problemløsning. Fysisk træning er både, når vi gør rent derhjemme, og når vi er i træningscentret.

På samme måde er metal træning både det vi gør ubevidst, og noget vi kan arbejde med helt bevidst.

– Som ældre kan man få at vide, at man skal løse sudoku for at holde hjernen skarp. Men man skal kun løse sudoku, hvis man er glad for sudoku, for vi bliver gode til det, vi træner. For rigtig mange af de mennesker, jeg har at gøre med, handler træning om at afgrænse kravene til at forholde sig til og lære nyt. Fordi alle nye situationer og opgavetyper er kognitivt krævende, og fordi der hele tiden er stimulation og nye opgaver, der stiller krav til vores tænknings mest avancerede funktioner.

På Aarhus Universitetshospital arbejder Louise Meldgaard Bruun med at se på, hvad belastningstilstande og psykisk sygdom gør ved hjernen, hvordan belastning sætter sig i den måde, vi kan tænke på – og hvad vi kan gøre ved det.

– Det er vigtigt for mig at få frem, at vi er lige så forskellige inde i hjernen som uden på. Vi går jo ikke i samme størrelse tøj og sko, men vi bliver ofte stillet over for de samme forventninger og krav, når det handler om læring og problemløsning. Men problemløsnings- og læringsstrategier skal tilpasses den enkeltes mentale design.

Louise Meldgaard Bruun peger på tre områder af vores tænkning, som det er værd at kende:

• At der er strøm på batteriet.
• At vi skal kunne holde opmærksomheden.
• Det hun kalder de eksekutive funktioner.

Her fortæller hun mere om de 3 niveauer.

– De basale funktioner ligger i bunden af hjernen, og de handler om at generere strøm til vores tænkning, det er en slags batterifunktion. Man sammenligner ind i mellem hjernen med en computer, og det kan være misvisende, fordi vi selv skal lade vores batterifunktion op, forklarer hun.

Ser vi på vores hjerne, skal batteriet være tændt, for at de øvrige funktioner kan virke. Det næste niveau i hjernen er evnen at kunne fokusere sin opmærksomhed og integrere information, så den kan blive til viden.

– Det sidste niveau er de mere avancerede eksekutive funktioner. Det er de komplekse funktioner, som sætter os i stand til at ændre vores adfærd på baggrund af erfaringer. Jeg kan regulere min adfærd, så jeg øger sandsynligheden for at nå i mål, og jeg er i stand til at hæmme nogle af mine impulser, fordi jeg ved, at det fx er vigtigt, at jeg får løst denne opgave, inden jeg får noget af spise, forklarer psykologen.

Hvis vi skal kunne tænke ordentligt, skal hjernens batteri være opladet. Den bedste måde at oplade batteriet er pauser, og den vigtigste pause er søvn.

– Noget af det, jeg ser i dag, er hjerner, som ikke får pauser nok. Sådan var det ikke nødvendigvis for 30 år siden, men sådan er det i dag. Der er et andet tempo i dag, og vi modtager mange flere stimuli, som skal bearbejdes kognitivt.

Pausen er ligesom med fysisk træning en vigtig del af det at træne sin hjerne. Derfor vil mental træning for mange handle om at lære at holde reelle pauser, hvor hjernen kan restituere.

– Vores tænkning er meget påvirkelig, og nogle vil fx opdage, at de ikke kan læse så effektivt, som de plejer, og folk kan tænke: ’Hvad Søren, er jeg ved at blive dement’? Hvis man så undersøger dem, kan man se, at det er de ikke, men deres opmærksomhed er påvirket. Og det kan fx ske, hvis vi sover for lidt, og hvis vi er for stressede, siger Louise Meldgaard Bruun.

– Hvis man får en alvorlig infektion – det er blandt andet det vi ser med corona senfølger – eller hvis man har slået hovedet, så er opmærksomheden det første, der bliver påvirket, og det påvirker vores evne til at holde fokus, til at huske og problemløse, og sætter sig derfor i alle mulige daglige gøremål. Så er der brug for at aflaste og træne opmærksomheden og give både den og de andre kognitive funktioner nogle pauser, så de restituerer.

Vores kognitive evner udvikler sig gennem livet.

De eksekutive funktioner udvikler sig eksempelvis som de sidste. Her er de fleste oppe i 20'erne, inden de bliver gode til at holde styr på mange ting på en gang og lave fleksibel tilpasning af adfærd og problemløsning.

– Det er også værd at være opmærksom på, at alle i perioder vil opleve kognitive vanskeligheder. Opmærksomhedsfunktionen og de eksekutive funktioner er meget påvirkelige, så mange vil opleve, at det i perioder er svært at fokusere og koncentrere sig og holde flere bolde i luften.

Det kan skyldes belastninger, at vi har slået hovedet, at vi har været udsat for et traume eller har været syge med noget psykisk eller somatisk.

Ligesom hjernen også påvirkes af hormonelle ændringer, og vi derfor bliver påvirket af både cyklus og overgangsalder.

– Og her er pointen, at vi skal acceptere, at sådan er det. Der er perioder, hvor vi er mindre skarpe. Så er det vigtigt for os selv og andre at tilpasse kravene, siger Louise Meldgaard Bruun.

– Vi kan godt forstå, at hvis vi kun havde en arbejdsuniform designet til Mette Medium eller Mads Medium, så ville en del mennesker have problemer på arbejdet, fordi tøjet passer dårligt og gør det vanskeligt at bevæge sig frit. På samme måde skal man i det omfang, det er muligt, have de vilkår, der passer til ens mentale design. I stedet for at blive ved med at sige til sig selv: Kom nu, Louise, du må kunne løse opgaven på samme måde som sidemanden.

Louise Meldgaard Bruun oplever ofte, at folk først søger hjælp, når de er overbelastede.

Men man kan med fordel arbejde med sin tænkning på tidspunkter, hvor man er mindre belastet.

– Man kan arbejde med at øge det interval, man kan holde fokus, fx ved undersøge, hvilke betingelser der skal til for at kunne læse i længere tid. Hjælper det at skærme opmærksomheden ved fx at rulle gardinet ned, sætte mobilen på lydløs eller have høretelefoner på? Gør det en forskel hvornår på dagen, jeg læser? Har det en betydning, hvilken skriftstørrelse og hvilket print? Det handler om at få undersøgt, hvordan jeg giver min hjerne og dermed min opmærksomhedsfunktion de bedste betingelser, siger hun.

Her handler det netop om at blive bevidst om sit eget design: Hvordan fungerer mit batteri bedst? Hvordan ser min opmærksomhedsfunktion ud? Har jeg et tilstrækkeligt eksekutivt overskud?

Og hvordan gør vi så det? Løsningen lyder enkel, men er det ikke nødvendigvis. Vi skal lære af de erfaringer, vi gør os.

– Hvilke betingelser skal der til for, at jeg kan koncentrere mig i længere tid? Den dag jeg sad alene på kontoret, var det anderledes end den dag, vi var mange? Hvornår på dagen er jeg bedst til at koncentrere mig? Kan jeg fastholde ting, eller kunne det gavne at få nogle opgaver ud af hovedet og lagt andre steder. Læg mærke til disse ting, og prøv at registrere, hvornår det går i fisk, for der ligger din mulighed for at ændre eller tilpasse din mentale strategi, siger Louise Meldgaard Bruun.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.