8 øvelser til at holde din hjerne skarp
Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver dig 8 konkrete og effektive øvelser, der sørger for at dit batteri er opladet, og at du kan holde opmærksomheden.
Udgivet d. 18. juni 2024
- Brug naturen. Ophold i naturen har en restorativ virkning på vores kognition, så vi bliver bedre til at koncentrere os.
- Fysisk aktivitet gør os bedre til at fokusere og koncentrere os.
- Søg lyset. Vær udendørs i dagtimerne, det er nemmere om sommeren, men kræver, at vi arbejder lidt mere aktivt på det i vintermånederne. Man kan eventuelt supplere med en lyslampe. Det handler om at vores mentale batteri er afhængigt af lys.
- Hold pause. Hvis ikke vi giver hjernen en pause, så tager hjernen den selv. Så er det vi kører fast eller begynder på overspringshandlinger. Derfor skal vi øve os i selv at bestemme, hvornår vi holder pause.
- Træn fokus. Det kan man fx gøre ved læsning, ved håndarbejde eller ved håndværk. Opmærksomheden skal blive på ét spor over længere tid.
- Tech pause. Vi skal være bevidste om, hvor meget vi er på telefon og computer. Er det teknologien, der styrer os eller os, der bestemmer?
- Lær meditation. Nogle kan holde en pause ved at meditere. Hvis man først er stresset eller belastet, kan det være svært at koncentrere sig om at lære at meditere. Har man trænet det, vil det for mange være en god pause.
- Byg rutiner. Hvis vi har rutiner for praktiske ting i vores hverdag, undgår vi en del af de problemer, som kræver stor mental energi. Lav eventuelt rutinerne sammen med andre, fx familie eller kolleger, så kan de være nemmere at holde fast.
Flere artikler om samme emne
Specialpsykolog: Hvad er mentaltræning?
Brug mental træning, hvis du er stresset
Bliv klogere her: Se, hvordan du kan træne din hjerne, hvis du er stresset, angst eller depressiv
Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed
Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.
Se andre artikler fra nyhedsbrevet her
Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.