Udgivet d. 8. februar 2022
Christian Lodberg er overlæge på afdelingen Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han sorterer her i sandt og falsk om tarmens sundhed.
- Man skal have afføring én gang om dagen.
NEJ: Folk er forskellige, og det samme er hyppigheden for af vores toiletbesøg. Det betragtes som normalt at have afføring fra tre gange om dagen til tre gange om ugen. - Det er usundt at holde prutter inde.
JA: Det kan give ondt i maven og forværre udposninger på tyktarmen, hvis du holder på luften i endetarmen. Så slip fisen fri. Det behøver ikke at være med fuld kraft og lyd på – du kan bare lade luften sive ud. Imens kan du glæde dig over, at vi udånder langt det meste af den luft, som vi sluger eller som dannes i tarmene. - Prutter lugter altid på samme måde.
NEJ: Nogle prutter lugter ikke, mens andre stinker! Og ja, kødprutter kan være temmelig ulækre, fordi der naturligt opstår svovlforbindelser i tarmene, når vi har spist kød. - Det er godt med regelmæssige tarmskylninger.
NEJ: Hos langt de fleste af os har det ikke nogen effekt. Det kan sammenlignes med at slå koldt vand i ansigtet: det kan give en fornemmelse af velvære, men ikke mere end det. Tarmskylning kan dog være en nyttig hjælp for et lille antal patienter, som ikke selv kan tømme tarmen. - Syrnede, gærede og fermenterede produkter har en gavnlig effekt på tarmene.
JA: Men du behøver ikke at gå i specialbutikker efter det. Tarmen kan nemlig selv fermentere, og det er godt for fordøjelsen, selvom det kan give mere luft i maven og føre til flere prutter. Hvis du spiser mange grøntsager, stimulerer du tarmens evne til selv at stå for fermenteringen. Det er udmærket, men ikke nødvendigt at lade surmælksprodukter og fermenterede produkter som fx kimchi, kombucha og surkål indgå i en grøntsagsrig varieret kost. - Kostændringer kan afhjælpe problemer med luft i maven.
JA: Hvis du lider af irritabel tyktarm og har meget luft i maven, kan det være gavnligt at skrue ned for fermenterbare kulhydrater som fx løg, hvidløg, porre, mælkesukker (laktose) og æble i en periode. En kostændring med nedsat indtag af fermenterbare kulhydrater bør vare mindst otte uger. Derefter kan du prøve at indføre fødevarerne igen – en efter en i en periode – og observere, hvordan din tarm reagerer. Kuren er kendt som low fodmap–diæt og er velafprøvet og fornuftig. Læs mere om kuren her. - Mælkesyrebakterier er et must for velfungerende tarme.
NEJ: Sundhedsgevinsten ved at spise mælkesyrebakterier er meget begrænset. Det er snarere en idé om det godes kamp mod det onde i fordøjelsessystemet, vi køber. Mælkesyrebakterier har ingen effekt hos raske, og bakterierne forsvinder hurtigt fra tarmene, når man holder op med at spise dem. Ved akut rejsediarré kan mælkesyrebakterier afkorte forløbet en smule, men ikke mere end det. - Hypnose kan afhjælpe tarmproblemer.
JA: Hypnose er en effektiv behandlingsform til patienter, som lider af irritabel tyktarm. Behandlingen kan dæmpe symptomerne og give patienterne bedre livskvalitet. Ikke alle er lige modtagelige for behandlingen. Man kan øve sig i at få hjernen og tarmen til at tale sammen og på den måde berolige den irriterede tarm. Nogle har på samme måde glæde af mindfulness eller yogaøvelser. - Pebermynteolie er effektivt mod irritabel tyktarm.
JA: Pebermynteolie kan hos nogle hjælpe tarmen med at falde til ro. Pebermynteolie fås i kapselform. - Der er altid en løsning på tarmproblemer.
NEJ: Vi kan gøre rigtigt meget, men ikke alt. For nogle mennesker er det et livsvilkår, at de har en uregerlig tarm og får meget luft i maven. Der er ikke altid en forklaring på det eller en behandling, som hjælper.
