Lægen forklarer: Derfor er blærebetændelse en folkelidelse

Urinvejsinfektioner rammer både unge og ældre.

Udgivet d. 6. januar 2022

Lidelsen kan komme efter sex, men den hyppigste årsag er dårlige væske- og vandladningsvaner. Aldersforandringer spiller også ind.

Av! Det svier og føles som at tisse glasskår ...

Det er ubehageligt og smertefuldt at have blærebetændelse.

Cirka 50% af alle kvinder får en urinvejsinfektion i løbet af livet, og mange døjer med lidelsen adskillige gange.

Blærebetændelse kan opstå efter sex, hvilket sygdommens engelske tilnavn honeymoon disease illustrerer. Den hyppigste årsag til urinvejsinfektioner er dog dårlige væske- og vandladningsvaner:

– Hvis man drikker for lidt og tisser for sjældent, har man øget risiko for at få en urinvejsinfektion, fastslår speciallæge i urologi Frank Schmidt fra Aarhus Universitetshospital.

– Sørg for at drikke gerne et par liter i løbet af dagen. Det behøver ikke kun at være vand – kaffe, te, saft osv. tæller også med. Og gå på toilettet hver 3. eller maksimalt hver 4. time i de vågne timer, råder han.

Hos kvinder efter overgangsalderen spiller aldersforandringer i underlivet også ind:

– Risikoen for urinvejsinfektion stiger, fordi slimhinderne bliver tyndere, og nedsynkning af organerne i underlivet kan gøre det svært at tømme blæren ordentligt, forklarer Frank Schmidt.

Hos mænd rammer urinvejsinfektioner omkring 10 procent. Det sker som regel i forbindelse med andre sygdomme hos yngre mænd, men med alderen kan prostata blive forstørret og gøre det vanskeligt at tømme blæren ordentligt.

- En fyldt blære er som en slikbutik for de sygdomsfremkaldende bakterier, siger speciallægen.

Bakterier fra tarmsystemet får frit spil

I langt de fleste tilfælde er det E. coli-bakterier fra vores eget tarmsystem, som forårsager infektioner i urinvejene.

Kvinder er mere udsatte end mænd, fordi der er kort afstand mellem endetarm, skede og urinrør. Det korte urinrør hos kvinder gør det samtidig lettere for bakterier at invadere urinvejene, som udover urinrøret omfatter blæren, urinlederne og nyrerne.

– Det er helt normalt, at der kommer bakterier ind i urinvejene. Hvis du får rigeligt med væske og lader vandet tilstrækkeligt, tisser du dem bare ud igen. Tisser du derimod for sjældent, kan bakterierne formere sig og udvikle en infektion. Og hvis din blære ikke bliver tømt ordentligt, er der til stadighed en lille sø, som bakterierne kan gemme sig i, forklarer Frank Schmidt.

Typiske symptomer på en urinvejsinfektion er hyppig og/eller sviende vandladning. Det er også almindeligt at opleve en kraftig tissetrang, men der kommer ikke så meget ud, når man forøger at tisse. Der kan også være blod i urinen.

Lægen tjekker både symptomer og urinprøve

Der skal en urinprøve hos lægen til for at konstatere, om man har blærebetændelse:

– Hvis du både har symptomer og bakterier i urinen, har du en urinvejsinfektion, som typisk vil blive behandlet med antibiotika, fortæller speciallægen.

– Du kan godt have bakterier i urinen uden at opleve symptomer, og så er der ikke tale om en urinvejsinfektion. Det er heller ikke tilfældet, hvis du har symptomerne uden at have bakterier i urinen, uddyber han.

Frank Schmidt forklarer, at man ikke bare behandler symptomer på blærebetændelse ’for en sikkerheds skyld’:

– Flittig brug af antibiotika kan gøre bakterier resistente over for behandling, og det vil vi gerne undgå.

Men har du både symptomer på urinvejsinfektion og bakterier i urinen, er det vigtigt at blive behandlet:

– En ubehandlet urinvejsinfektion kan udvikle sig til nyrebækkenbetændelse, som kan give feber og stærke smerter og kræve indlæggelse. I visse tilfælde kan infektionen gå over i blodbanen og give blodforgiftning med risiko for død, siger speciallægen.

Hos nogle er urinvejsinfektioner en tilbagevendende plage, som kræver nærmere undersøgelse.

– Hyppige blærebetændelser er mere end tre tilfælde på et år eller to tilfælde på et halvt år. Der skal dog være et vist tidsrum mellem tilfældene – hvis det er ugen efter det foregående tilfælde, betragtes det som en ubehandlet urinvejsinfektion, forklarer Frank Schmidt.

Sådan kan du forebygge urinvejsinfektioner

Få rigeligt med væske. Sørg for at drikke rigeligt – gerne et par liter om dagen. Det behøver ikke kun at være vand – kaffe, te og saft tæller også med i regnskabet.
Husk at gå på toilettet. Hyppige vandladninger forebygger urinvejsinfektioner. Gå på toilettet hver 3. eller maksimalt hver 4. time i de vågne timer.
Tøm blæren ordentligt. Hvis du har svært ved at tømme din blære, så prøv med dobbelt vandladning: Tis så meget, som du kan. Rejs dig fra toilettet og foretag dig noget andet i cirka 10 minutter. Gå så på toilettet og prøv igen.
Tør dig i den rigtige retning. Det anbefales altid, at man tørrer sig forfra og bagud, så eventuelle bakterier tørres mod endetarmen.
Tag et dagligt brusebad, men drop intimsæben. God hygiejne kan forebygge urinvejsinfektioner. Overdreven hygiejne kan derimod være vejen til en infektion. Et dagligt brusebad med vand og almindelig sæbe er tilstrækkeligt. Brug ikke intimsæbe. Skeden er selvrensende. Intimsæbe irriterer slimhinderne og forstyrrer den naturlige bakterieflora.
Tøm blæren før eller efter sex. Lad altid vandet før eller efter samleje. Under samleje malkes bakterier i urinrøret op i blæren. Tis dem ud bagefter. Hvis du har tømt blæren før samleje, er der mindre urin, som bakterierne kan udvikle sig i.
Skift sexstilling. Bakterievandringen fra urinrøret til blæren er størst ved missionærstillingen, hvor kvinden ligger nederst. Risikoen er mindre, når kvinden sidder øverst. Hos ældre kvinder kan glidecreme forebygge mikrorifter i skedens slimhinde.
Lokal hormonbehandling. Tal med lægen om mulighederne for lokal østrogenbehandling, hvis du er kvinde og efter overgangsalderen. Behandlingen påvirker slimhinderne og surhedsgraden i skeden, så risikoen for urinvejsinfektioner bliver mindre. Man skal ikke være bange for øget fremkomst af brystkræft, for den mængde hormon, der gives lokalt – om det er stikpiller eller en ring – er så lille, at der ikke vil være virkning andre steder i kroppen.
Ty til tranebær. Tranebærsaft kan forebygge, men ikke behandle urinvejsinfektioner hos nogle mennesker. Så drik det bare, hvis du kan lide smagen.

Kilde: Speciallæge i urologi Frank Schmidt fra Aarhus Universitetshospital

Kontakt egen læge, hvis du har symptomer på urinvejsinfektion

Typiske symptomer:

Hyppig vandladning.
Kraftig tissetrang, men der kommer ikke så meget ud, når man er på toilettet.
Sviende vandladning – det kan føles som at tisse glasskår.
Feber.
Blod i urinen.

Lægen eller en sygeplejerske vil typisk tage en urinprøve for at undersøge, om der er bakterier i urinen.

Hvis du har symptomer og der er bakterier i urinen, vil du typisk blive behandlet med antibiotika.

Er der ingen bakterier i urinen, skal tilstanden ikke behandles. Du vil som regel blive anbefalet at se tiden an.

Ved hyppige symptomer på urinvejsinfektion skal lægen på banen for at undersøge årsagen.

Fup og fakta om urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner er en meget udbredt lidelse. Derfor verserer der også mange råd og forklaringer, som ikke nødvendigvis er rigtige.

Speciallæge i urologi Frank Schmidt fra Aarhus Universitetshospital forklarer, hvad der er op og ned i forhold til 8 udbredte myter om folkelidelsen.

Myte 1: Man kan få en urinvejsinfektion, hvis man fryser.

Fakta: Det har aldrig kunnet bevises, at kulde kan forårsage urinvejsinfektioner. Kolde fødder kan give hyppigere vandladninger, men ikke blærebetændelser.

Myte 2: Sex kan føre til urinvejsinfektioner.

Fakta: Der er en sammenhæng mellem urinvejsinfektion og sex. Det skyldes sædvanligvis, at bakterier fra urinrøret malkes op i blæren. Derfor kan det anbefales at tisse lige efter samleje.

Myte 3: Tranebær kan kurere en urinvejsinfektion.

Fakta: Det er en myte, at tranebær – eller produkter, som de sure bær indgår i – kan kurere urinvejsinfektioner. Tranebærsaft kan forebygge urinvejsinfektion hos nogle mennesker, men langtfra alle.

Myte 4: Man kan tisse en urinvejsinfektion væk.

Fakta: Nogle kan måske gøre det, men det er ikke videnskabeligt bevist. Derimod er det bevist, at man kan forebygge urinvejsinfektioner ved at drikke rigeligt – og som følge deraf tisse rigeligt.

Myte 5: Trusser af bomuld eller uld er bedre end en g-streng.

Fakta: Fagfolk kan ikke sige noget om, hvorvidt bomuldsunderbukser eller uldundertøj forebygger urinvejsinfektioner. Det er heller aldrig bevist, at g-strengstrusser øger risikoen for urinvejsinfektioner.
Myte 6: Homøopatiske midler kan kurere urinvejsinfektioner.

Fakta: Vi har ingen erfaring eller beviser for, at homøopatiske midler virker mod urinvejsinfektioner. Det er en meget udbredt sygdom, så hvis det virkede, havde vi hørt om det.
Myte 7: En urinvejsinfektion øger risikoen for at få flere.

Fakta: Det er ikke sandt, at man har større risiko for at få urinvejsinfektion, når man har haft lidelsen. Mange oplever måske et par infektioner i løbet af livet, men der er ingen sammenhæng mellem tilfældene. Infektionen kan typisk komme efter en udlandsrejse. Så bliver den behandlet og er et overstået kapitel.
Myte 8: Sukker øger risikoen for urinvejsinfektion.

Fakta: Det er en myte, hvis man ikke er diabetiker, for så udskiller man ikke nævneværdigt sukker i urinen. Sukker i urinen giver øget risiko for urinvejsinfektion. Derfor er diabetikere mere udsatte, hvis sukkersygen er dårligt reguleret.

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.