Læge: Derfor er det vigtigt at få målt blodtrykket

Op mod hver tredje voksne dansker har forhøjet blodtryk, men mange er ikke klar over det.

Gå direkte til

Forhøjet blodtryk kan ofte hverken ses eller mærkes. Nogle opdager det først, når de får alvorlige følgevirkninger som blodprop i hjernen, blodprop i hjertet eller hjerneblødning.

Pas på blodtrykket, siger vi til hidsigproppen med den ildrøde ansigtskulør. Men helt afslappede og blege mennesker kan også have forhøjet blodtryk.

– Ofte kan det hverken ses eller mærkes, om man har forhøjet blodtryk. Derfor er det vigtigt at få målt sit blodtryk, siger Anne Pauline Schroeder, som er overlæge på Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg.

Et højt blodtryk belaster hjertet og kredsløbet og medfører øget risiko for blodprop i hjernen. Det kan også føre til blodprop i hjertet, hjerneblødning og varige skader i nyrerne.

– Hos nogle er det første symptom på forhøjet blodtryk en alvorlig hjerneblødning. Det kan forebygges, hvis man er klar over, at blodtrykket er for højt, pointerer overlægen.

Op imod en tredjedel af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk. En tredjedel af dem er ikke klar over det, mens en anden tredjedel ikke får den rette behandling af lidelsen.

Arvelighed og livsstil spiller ind

Forhøjet blodtryk er en tilstand i kredsløbet, hvor trykket i kroppens pulsårer er højere end normalt.

– Hos langt de fleste ved man ikke hvorfor, fortæller Anne Pauline Schroeder.

Det står dog klart, at hyppigheden stiger med alderen. Der er også en arvelig tendens, så risikoen er højere, hvis du har slægtninge med forhøjet blodtryk.

Din livsstil kan også have en betydning for blodtrykket. Det gælder for eksempel, hvis du er overvægtig, sidder meget stille, spiser meget salt og lakrids og har et stort alkoholforbrug. Permanent stress og for lidt søvn kan sandsynligvis også påvirke blodtrykket.

Hos et fåtal – under 5 procent – er andre sygdomme årsagen til forhøjet blodtryk.

Lille indsats med stor betydning

Blodtrykket kan variere meget hos mennesker – både med alder og aktivitetsniveau.

Blodtrykket er forhøjet, når det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 mmHg eller derover. Et besøg hos lægen kan få blodtrykket til at stige lidt – også kaldet kittelsyndrom. Så hvis man måler blodtrykket hjemme, er det forhøjet, når det ved gentagne målinger ligger på 135/85 mmHg eller derover.

Det gælder for voksne, alle køn og aldre, siger Anne Pauline Schroeder:

– I gamle dage sagde man, at grænsen for forhøjet blodtryk var 100 plus alderen, men den ligning førte til blodpropper i hjernen, så den er man gået væk fra i dag.

Højt blodtryk: Hold øje med disse symptomer

Et højt blodtryk giver i de fleste tilfælde ingen symptomer, men der er nogle faresignaler, som du bør reagere på.

Forhøjet blodtryk giver typisk ingen specielle symptomer, der kan advare dig om risikoen for at få mere alvorlige symptomer med tiden.

– Enkelte er generet af hovedpine, trykken for brystet eller åndenød, når de anstrenger sig fysisk, fortæller overlæge Anne Pauline Schroeder fra Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg.

Hyppigt næseblod kan også være et symptom på forhøjet blodtryk.

– Nogle oplever svimmelhed, men dette kan skyldes talrige andre ting end forhøjet blodtryk, pointerer overlægen.

Blodtryksmåling: Få det gjort

Hvis du har symptomer på forhøjet blodtryk, bør du få målt dit blodtryk.

– Men lad være med bare at vente på, at din krop måske giver dig et praj om, at dit blodtryk kan være for højt, råder Anne Pauline Schroeder.

Hun anbefaler, at raske voksne får målt blodtrykket omkring hvert 3. år. Er blodtrykket let forhøjet, bør det måles igen efter et år.

Mange får jævnligt målt blodtrykket hos lægen, men der er også tilbud om blodtryksmålinger på apoteker, arbejdspladser osv.

– Det vigtigste er, at man får det gjort. Det er en lille indsats, som kan have stor betydning for dit helbred, siger Anne Pauline Schroeder.

Vælg et godkendt apparat til hjemmemåling

Du kan selv holde øje med dit blodtryk og måle det derhjemme. Der findes mange forskellige blodtryksapparater – og forskellige kvaliteter.

– Tjek udvalget på apoteket eller hos en anden pålidelige forhandler. Vælg et godkendt apparat, som måler blodtrykket på overarmen og ikke på håndleddet, råder overlægen.

– Hvis du er er i tvivl, om apparatet måler korrekt, kan du tage det med og sammenligne resultatet med en autoriseret blodtryksmåling hos lægen, slutter hun.

9 tip: Det kan du selv kan gøre for dit blodtryk

Et højt blodtryk er med til at øge risikoen for hjerte–kar–sygdomme, men der er også andre risikofaktorer, der spiller ind.

Du kan selv gøre en indsats for at sænke dit blodtryk og samtidig påvirke din samlede risiko for sygdomme som hjerteflimmer, blodprop og hjerneblødning.

Overlæge Anne Pauline Schroeder fra Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg og Skive har disse 9 råd:

Undgå overvægt. Hvis du er overvægtig og taber dig, vil dit blodtryk og din sygdomsrisiko dale.
Vær fysisk aktiv. Hvis du bevæger dig og dyrker motion i det daglige, kan du reducere dit blodtryk og risikoen for sygdom.
Drik alkohol med måde. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger og drik højst 10 genstande om ugen, heraf højst 4 genstande pr. dag.
Spar på saltet. Store mængder salt i kosten kan sende blodtrykket i vejret. Så hold igen med at pøse salt på maden og fylde dig med chips, peanuts, salte færdigretter osv.
Lumske lakridser. Lakrids kan få blodtrykket til at stige. Lad være med at spise lakrids dagligt, hvis du har forhøjet blodtryk.
Spis sundt og varieret. Følg de officielle kostråd. Spis flere grøntsager, frugter, fjerkræ og fisk. Spis mindre kød og hold igen med det fede, salte og søde.
Skru ned for stress. Hvis du kan omlægge din livsstil, så du stresser mindre, er det også gavnligt. Prioriter at få sovet ordentligt. Kig dit liv efter i sømmene, hvis dit blodtryk er for højt i hverdagen og normalt, når du holder fri.
Hold dig fra tobak. Rygning får ikke blodtrykket til at stige, men forøger risikoen for åreforkalkning og blodprop i hjernen.
Følg behandlingen. Følg behandlingen som aftalt med lægen, hvis du får medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk.

Der findes forskellige typer blodtryksmedicin, som hhv. påvirker nyrerne, påvirker blodårerne, dæmper pulsen og virker vanddrivende. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at nå det ønskede blodtryk.

Medicinsk behandling af forhøjet blodtryk er ofte en varig, fast behandling af en kronisk tilstand.

Godt eller skidt for blodtrykket?

Nogle fødevarer og aktiviteter bliver jævnligt fremhævet som hhv. sunde eller usunde for blodtrykket. Overlæge Anne Pauline Schroeder peger på tre eksempler og sorterer i fup og fakta:

Kaffe er ok og har ingen skadelige virkninger på blodtrykket.
Grøn te har en dokumenteret mild blodtrykssænkende effekt.
Yoga har ikke en dokumenteret effekt på blodtrykket, men kan være glimrende til afslapning.

To blodtryk i én måling

En blodtryksmåling bedømmer kraften og mængden af blod, som pumpes ud af hjertet, og arteriernes tilstand. Målingen består af to dele:

Arbejdstrykket (det systoliske tryk), som måles, når hjertet trækker sig sammen, og blodtrykket er på sit højeste.

Afslapningstrykket (det diastoliske tryk), som måles, mens hjertet hviler mellem slagene.

Et normalt blodtryk ligger omkring 110/70 – 135/85 mmHg.

For lavt blodtryk?

Blodtryk kan veksle meget. Et lavt blodtryk er normalt et sundhedstegn og ikke en tilstand, der skal behandles. Der er få tilstande, som medfører lavt blodtryk.