Hvor stor er risikoen for at blive syg af flåtbid?
Mange bliver bidt af skovflåter, men kun et fåtal bliver syge af det. Der er dog nogle symptomer på alvorlige lidelser, som du skal være opmærksom på.
Publiceret d. 1. juli 2021.
Fagligt opdateret d. 4. juni 2024.
Skovflåten kan overføre infektioner, som gør mennesker syge. Derfor frygter mange af os naturligt nok at komme i nærkontakt med det lille blodsugende bæst, når vi færdes i naturen.
Borrelia er den mest almindelige flåt-overførte sygdom. Risikoen for at blive syg af et flåtbid er dog ikke særlig stor, fortæller Carsten Schade Larsen, som er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.
– 15% af alle skovflåter har borrelia-bakterier i deres tarmsystem. Men for mennesker er risikoen for at blive inficeret med borrelia efter flåtbid mindre end 2 procent. Så der er mange, som bliver bidt af flåter, men kun et fåtal, som bliver syge, opsummerer han.
Skovflåten spiser 3 blodmåltider i løbet sit liv. Det sker, hver gang den skifter livsstadie – fra larve til nymfe til voksen flåt. Det er især flåter i nymfe-stadiet, som har appetit på vores blod.
– Nymferne måler 1,5-2 mm og er derfor svære at få øje på. Når vi færdes i naturen, sidder de på spring og kan lugte, når der kommer nogen. De kravler gerne et stykke tid på huden, før de bider sig fast – gerne et sted, hvor huden er tynd, og der er varmt og godt at være. Lysken er et populært spisested, men du kan få flåtbid overalt kroppen, forklarer Carsten Schade Larsen.
Vær opmærksom på udslæt
Flåten er en ædedolk, der kan spise op til 2.000 gange sin egen vægt. Hvis du bliver bidt, og flåten har borrelia–bakterier i tarmsystemet, risikerer du at blive smittet. Det tager dog minimum 17 timer at overføre borrelia fra flåt til vært, så hvis du fjerner flåten inden 16 timer, bliver du ikke smittet.
I nogle tilfælde hopper flåten af huden efter måltidet i al ubemærkethed. Men som regel bliver den siddende i et stykke tid. Flåtbid giver altid reaktion – typisk lidt rødmen og hævelse.
– Det er ok og ufarligt. Men kommer der udslæt, som er mere end 5 cm i diameter og breder sig, måske med en ring omkring midten, så skal du kontakte lægen, siger Carsten Schade Larsen.
Borrelia kan behandles med antibiotika
I Danmark er der årligt cirka 5.000 tilfælde af borreliose i første stadie.
Uden behandling kan lidelsen udvikle sig til blandt andet neuroborreliose, som kan give stærke nervesmerter og lammelser i ansigtet. Nogle få får varige mén af sygdommen.
Effektiv vaccine mod TBE
Skovflåter har flere andre sygdomme på samvittigheden.
En af dem er virusinfektionen TBE (Tick Borne Encephalitis), også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse. Den har i årevis været forbundet med flåter i bestemte områder på Bornholm og i Nordsjælland, men forekommer nu også pletvist andre steder i landet.
– Symptomerne kommer 1-2 uger efter, man er blevet smittet, og minder om en sommerinfluenza med feber, hovedpine og muskelsmerter. En tredjedel af de smittede får senere symptomer på hjernebetændelse i centralnervesystemet med taleforstyrrelser, lammelser og kramper, forklarer Carsten Schade Larsen.
TBE sidder i flåtens spytkirtler, så man kan ikke undgå smitte ved at fjerne flåten hurtigt. Til gengæld findes der effektive vacciner mod TBE, som er værd at overveje, hvis du færdes meget i områder, hvor der er risiko for TBE-smitte.
– Generelt er der dog ingen grund til at frygte sygdommen, som kun rammer ganske få, beroliger overlægen.
Skovflåter kan også overføre andre infektioner, fx anaplasmose, som kan give flåtfeber. Det rammer dog sjældent mennesker.
7 myter om flåter og flåtbid
Carsten Schade Larsen, som er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet fortæller, hvad der er sandt og falsk om flåter og flåtbid.
- Myte: Alle flåter er inficeret med borrelia.
Fakta: Nej, det er kun omkring 15% af flåterne i Danmark, som har borrelia i tarmsystemet. - Myte: Det er lettere at fjerne en flåt fra huden, hvis du nulrer den med margarine, olie eller vaseline.
Fakta: Det har intet på sig. Hvis du gør det, kan du risikere, at flåten tømmer sit maveindhold ud, og så er der en større risiko for, at den overfører borrelia. - Myte: Du kan slippe af med en flåt ved at skodde en cigaret på den.
Fakta: Nej, det hjælper overhovedet ikke. Derimod risikerer du at brænde dig. - Myte: Flåter vil altid flytte sig fra dyr til mennesker.
Fakta: Efter et blodmåltid er flåten færdig med at spise i sit aktuelle stadie. Derfor vil den ikke flytte sig fra fx hund til menneske – eller omvendt. Har den ikke suget blod endnu, kan den flytte sig. - Myte: Hovedet skal helt væk, når man fjerner flåter fra huden.
Fakta: Ja, du skal tage fat og fjerne så meget som muligt af flåten. Men det gør ikke noget, hvis der sidder nogle munddele tilbage. Dem vil kroppen sædvanligvis afstøde efter et stykke tid. - Myte: Nogle mennesker er rene flåt-magneter, mens andre aldrig får flåtbid.
Fakta: Det kan være rigtigt. Flåten bruger sine lugteorganer til at finde sit næste måltid. Hvis du er svedig, er der større risiko for, at flåten vælger dig frem for en nyvasket person. Faktisk kan flåten finde på at hoppe af igen, hvis den ikke synes, at du er ’lækker’ nok. Når man kun spiser tre gange i hele sit liv, kan man godt være lidt kræsen … - Myte: Borrelia kan ikke kureres.
Fakta: Borrelia er en bakterieinfektion, som kan kureres med antibiotika.
Sådan forebygger og behandler du flåtbid
Terræn, tøj og tjek.
De tre t’er kan hjælpe dig med at undgå at komme i kontakt med flåter og risikere at blive bidt, siger Carsten Schade Larsen. Han er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.
- Terræn: I nogle områder er risikoen for flåtbid større end i andre. Flåter befinder sig typisk i højt græs og beplantede områder. Her sidder de på spring og sanser, hvis der kommer et potentielt måltid forbi. Hvis du holder dig på stier, hvor du ikke er i berøring med vegetationen, bliver du ikke bidt.
I områder med rådyr er der ofte mange flåter, så her er der god grund til at være opmærksom, hvis du kommer i berøring med bevoksninger.
Temperaturen skal være mindst 5 grader, for at flåter er aktive, så i Danmark behøver du ikke at frygte de små blodtørstige mider fra november til marts. Højsæsonen for flåtbid løber fra juli til september. - Tøj: Hvis du tager lange bukser og støvler på, er du meget bedre beskyttet mod flåter, end hvis du tager på skovtur i shorts og bare tæer. Vil du gardere dig ekstra, kan du proppe buksebenene ned i strømperne – så er der lukket af for flåter.
Det er kendt, at myggebalsam virker på flåter. Du kan opnå et par timers beskyttelse mod flåter ved at bruge et almindeligt myggemiddel. - Tjek: Tjek, om du har flåter på dig, efter du har været ude i naturen. Tag eventuelt et brusebad – så skyller du måske flåter, der ikke har bidt sig fast, af huden. Hvis I er to eller flere, så tjek hinanden bag på benene og på ryggen, hvor det er nærmest umuligt at tjekke sig selv.
Få fat om flåten
Opdager du en eller flere flåter, så fjern dem med en pincet eller en særlig flåttang. Du skal ned og have fat om flåten og trække eller dreje hele flåten ud. Tryk ikke på flåtens bagkrop, for så risikerer du at trykke tarmindhold med borrelia ud.
Flåter bider sig godt fast, så munddelene kan nogle gange blive siddende. Dem vil din krop sædvanligvis afstøde af sig selv.
Vær opmærksom på symptomer, hvis du er blevet bidt af en flåt. Kontakt lægen, hvis du op til en måned efter får et udslæt på huden, som er mere end 5 cm i diameter og breder sig.
Kontakt også lægen, hvis du i månederne efter biddet oplever stærke nervesmerter.
Det samme gælder, hvis du i ugerne efter får influenzalignende symptomer med feber, hovedpine og muskelsmerter.
Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed
Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.
Se andre artikler fra nyhedsbrevet her
Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.