Overlægen forklarer: Derfor gør det ondt i albuen

Tennisalbue er en smertefuld overbelastningslidelse, som sjældent er udløst af sport. Der findes mange udokumenterede behandlingstilbud.

Udgivet d. 7. juni 2022.

Tennisalbue lyder som en tilstand, som kun rammer ivrige ketcher-svingere. Men den smertefulde folkelidelse er ikke udbredt blandt tennisspillere længere.

– I dag spiller de fleste med dobbelt baghånd og ketsjere med god vibrationsdæmpning og undgår derfor overbelastningsskader, forklarer overlæge Theis Thillemann fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Tennisalbue og golfalbue er derimod almindelige følger af løfteopgaver – fx tunge løft eller mange gentagne løft med ensartede bevægelser.

Tennisalbue er mest almindelig og giver smerter på ydersiden af albueleddet, mens golfalbue er smerter på indersiden af leddet. De gentagne bevægelser belaster senen og forårsager små rifter, og der kan opstå inflammation eller senebetændelse, som giver ømhed eller smerte.

– Det er især mennesker med manuelt arbejde, som bliver ramt. Det kan ske for blandt andre ansatte i industrien, malere og blomsterbindere. Men det er heller ikke usædvanligt at få en overlastningsskade i fritiden, hvis man fx giver sig i kast med uvant praktisk arbejde med mange gentagne bevægelser, siger Theis Thillemann.

Kan gøre vanvittigt ondt

Tennis- eller golfalbue rammer typisk fra 35-års alderen og opefter, fordi senerne og vedhæfterne ved albuen kan holde til mindre med alderen. Derfor bliver de lettere overbelastet. Smerterne kan stråle op mod skulderen og ud mod hånden.

– Det kan gøre vanvittigt ondt selv ved den mindste aktivitet eller berøring, fortæller overlægen, som selv har oplevet at have en tennisalbue.

Det er almindeligt at døje med smerter fra en tennisalbue i 2-3 år. Den bedste behandling er aflastning: at stoppe med de aktiviteter, som har udløst tilstanden, og lave nogle målrettede øvelser og stræk.

– Hvis smerterne er udløst af bevægelser på jobbet, kan det kræve en arbejdspladsvurdering eller måske en arbejdsmedicinsk udredning, siger Theis Thillemann.

Udokumenterede behandlingstilbud

Der findes talrige udokumenterede behandlingstilbud for overbelastningsskader i albuen.

– Hverken operation, blokader, laser, shockwave, blodpladebehandling eller lignende har bedre effekt end slet ingen behandling. Det har lodtrækningsstudier, hvor man har fulgt patienter over to år, dokumenteret, fortæller Theis Thillemann.

Et nyere studie viser, at blokader med binyrebarkhormon kan give en kortvarig bedring. Til gengæld trækker patienternes sygdomsforløbet længere ud, tilføjer han.

Smerter i albuen: Slidgigt er sjældent

Tennis- og golfalbuer skyldes overbelastning af senetilhæftningerne i albuen. Behandlingen er derfor aflastning og udspændingsøvelser. Tilstanden har en god prognose og går normalt over efter cirka 2 år.

Udover disse folkelidelser er der andre tilstande, som kan give smerter i albuen:

Akutte skader og følger efter akutte skader, fx efter et fald.

Bicepsskader, hvor senen er revet over, kræver operation inden for nogle uger. Ubehandlet oplever patienterne væsentlig kraftnedsættelse ved bøjning i albuen og ved drejning i underarmen.

Slidgigt i albuen er mere sjældent end slidgigt i skulder og hofte. I Danmark behandles ca. 100-150 patienter årligt med en albueprotese, hvoraf kun halvdelen skyldes slidgigt.

Ved slidgigt i albuen kan udbygninger på knoglen begrænse bevægeligheden. Derudover kan udbygningerne rive sig løs og danne ’mus’ i albueleddet, som giver smertefulde aflåsningsfornemmelser i albuen.

Det er dog kun få, som har smerter, men det kan være vanskeligt at bruge hænderne på vanlig vis. Hvis albuen ikke kan strækkes ud, eller der er smerter, kan knogleudbygningerne fjernes ved en kikkertoperation – et indgreb, der har en god prognose.

Afkleming af nerve ved albuen. Nerven, der udløser albuestød, hvis kan man støder den. Hvis nerven klemmes ved albuen, oplever patienterne smerter og føleforstyrrelser i lille- og ringfingeren.

Ofte med forværring om natten. Behandlingen er operation, hvor det stramme væv over nerven løsnes.

Hævet slimsæk. Slimsækken over albuebenet kan blive hævet og irriteret, hvis ma hviler på albuen eller støder albuen. Udover hævelsen er der sparsomme symptomer, og tilstanden giver ikke smerter. Behandlingen er aflastning og komprimerende bind.

Det frarådes at suge væsken ud med en kanyle, da det giver risiko for infektion. Hvis der er betændelse i slimsækken, vil man opleve smerter, rødme og varme. Det er en tilstand som kræver behandling med antibiotika og i svære tilfælde operation.

Kilde: Overlæge Theis Thillemann, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.