Lægen forklarer: Hvad er børneeksem?

Atopisk eksem med kløe og udslæt opstår typisk hos børn, men den kroniske lidelse plager også mange voksne.

Udgivet d. 5. marts. 2020

Det klør og klør og klør – voldsomt og vedvarende. Der kommer røde udslæt, og der går nemt betændelse i den tørre hud. Atopisk eksem kan være en plagsom lidelse – både for den ramte og for den nærmeste familie.

Der findes mange forskellige eksem-sygdomme. Atopisk eksem er den mest almindelige hudlidelse hos børn. Men den rammer også voksne.

– Sygdommen rammer op mod 20 procent af alle børn. Den kaldes børneeksem, fordi den typisk viser sig hos børn. Derfor kommer det bag på mange voksne, at de også kan have lidelsen, forklarer overlæge Christian Vestergaard fra Aarhus Universitetshospital.

Børneeksem viser sig ofte, inden barnet fylder halvandet år, og forekomsten topper blandt børn i 6-7 års-alderen. Hos mange forsvinder lidelsen omkring puberteten, men omkring en fjerdedel oplever, at den kommer igen. En del voksne døjer desuden med håndeksem senere i livet.

Det kan klø døgnet rundt

Hos de fleste veksler lidelsen mellem perioder, hvor eksemen er i udbrud og i ro. Særligt hårdt ramte har symptomer stort set hele tiden.

– Sygdommen beskrives som ’kløen, der giver udslæt’, fordi eksem-udbrud begynder med, at huden klør, og så kommer udslættet, forklarer overlægen.

Nogle er hårdest ramt om vinteren, når luften er tør og udtørrer huden. Men sved kan også irritere huden og gøre sommervarmen til en ekstra udfordring.

Små børn er typisk angrebet i ansigtet og på kroppen. Hos større børn sidder det især i en eller flere af kroppens bøjefuger: knæhaser, albuer, ankler og håndled. Voksne med eksem får navnlig udslæt i ansigtet og på hænder og underarme. Men børneeksem kan forekomme overalt på kroppen.

– Sygdommen kan gå hårdt ud over livskvaliteten hos både børn og voksne. Kløen forstyrrer nattesøvnen, og eksemen kan gøre det svært at leve et almindeligt liv med uddannelse, job og sociale aktiviteter. Det går ud over hele familien, fortæller Christian Vestergaard.

– Eksem-ramte har højere risiko for at udvikle bl.a. astma, høfeber, ADHD, depression og angst, uddyber han.

Skyldes ikke en allergi

– Mange med atopisk eksem beder om at få opklaret, hvad det er, de ikke kan tåle. Men sådan hænger det ikke sammen:

Atopisk eksem øger risikoen for at have en allergi, og en allergi kan forværre eksemet, men eksemet er en sygdom i sig selv. Derfor skal vi skal først og fremmest undersøge og behandle eksemet, og derefter kan vi gå videre med at udrede eventuelle allergier, forklarer Christian Vestergaard.

Atopi er en fælles betegnelse for allergi, høfeber, astma og eksem, men børneeksem skyldes i sig selv ikke en allergi, fastslår han.

– Arvelighed spiller en rolle: hvis en eller begge forældre har en atopisk sygdom, har barnet øget risiko for at udvikle børneeksem. Miljø og levevis spiller også ind – vi ved bare ikke helt hvordan.

Fagfolk undrer sig f.eks. stadig over, hvorfor der var langt færre med børneeksem i det tidligere Østtyskland end i Vesteuropa. Og hvorfor andelen siden Murens fald er vokset til niveauet i Vest.