Gode råd til dig, der lider af søvnapnø. Disse råd er også nyttige, hvis du lider af andre søvnforstyrrelser.

Artiklen er udgivet d. 5. juli 2023

Det er almindeligt at have perioder, hvor du sover mindre godt. Hverdagens bekymringer og arbejdsopgaver kan udfordre din nattesøvn. Her giver læge Anne Bystrup, Regionshospitalet Gødstrup, gode råd, der kan hjælpe dig til en bedre nattesøvn.

  • Søg læge, hvis du har mistanke om søvnapnø, så du kan få det undersøgt og få den rette behandling. 

  • Hold en fast søvnrytme. Stå op og gå i seng på samme tidspunkter. Undgå at sove på sofaen – og at tage en lur i løbet af dagen.

  • Gå først i seng, når du er søvnig, jo mere træt du er, jo lettere er det at falde i søvn.

  • Forbind din seng med noget rart og positivt. Så hvis du vågner og ikke kan falde i søvn, kan det være en god idé at stå op og foretage sig noget roligt og afslappende.

  • Undgå kaffe og koffeinholdige drikke. Kaffe virker opkvikkende i mange timer efter indtag.

  • Gå ikke sulten i seng – det er heller ikke godt at være overmæt.

  • Undgå tobak og alkohol. Alkohol giver en urolig søvn.

  • Dyrk motion i løbet af dagen – men ikke hård fysik aktivitet de sidste timer inden sengetid.

  • Få masser af dagslys – og begræns brugen af mobil og IPad, inden du skal sove, fordi det blå lys fra skærmen modvirker den naturlige træthed.

  • Vægttab kan have en positiv indflydelse på både dårlig søvn og søvnapnø.

  • Giv det tid – det tager tid at ændre vaner, men gode søvnvaner har stor betydning for din søvn og dermed for dit helbred og dit velbefindende.

Få flere råd til god søvn

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Flere artikler om samme emne

Søvnapnø: Hold øje med disse symptomer

Se listen her: Lidelsen påvirker dig både om natten og dagen.

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig Din guide til sundhed

Du kan hver måned få et nyt nummer af Din Guide til Sundhed, hvor du får gode råd om sundhed. 

Tilmeld dig her.