Udgivet d. 4. april 2024.

Her giver overlæge Troels Bechmann fra kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup et overblik over, hvordan et brystkræftforløb kan forløbe.

Knuden opdages. Patienter med mistanke om brystkræft kommer til kræftafdelingen via praktiserende læge, typisk fordi patienten selv har mærket en forandring i brystet, eller via en mammografiscreening. Derefter får man taget en prøve for at konstatere, at det er brystkræft.

Kræften vurderes. På kræftafdelingen har vi en fælleskonference tre gange om ugen, hvor vi gennemgår alle nye kræfttilfælde. Her deltager mamma-kirurger, onkologer og en røntgenoverlæge, som er specialist i at se på scanninger og en patolog, som er specialist i at studere celler i mikroskopet.

To spor. Her skal vi vælge den bedste behandling og tage stilling til, om vi skal operere med det samme, eller vi skal give det, der hedder neoadjuverende behandling, altså om vi skal behandle inden operationen.

Pakkeforløb. Derefter kører det såkaldte pakkeforløb, som er et samlet tilrettelagt standardforløb, som skal sikre, at alle patienter i hele landet får et helhedsorienteret forløb.

Men samtidig skal vi også sørge for at have patienterne med og sikre, at den enkeltes behov imødekommes. Det er ganske komplekst i dag.

Operation med det samme. De fleste brystkræftknuder er følsomme over for østrogen. Det betyder, at brystkræften vokser, når det kvindelige kønshormon østrogen er til stede i kroppen.

Hvis man har en sådan østrogenreceptor-positiv brystkræft, så vil man oftest operere først og derefter give efterbehandling.

Det kan være kemoterapi, og vil derefter altid være antihormonbehandling i 5-10 år typisk afhængig af, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen og af patientens alder.

Strålebehandling. Har man fået en brystbevarende operation, bliver man altid tilbudt strålebehandling. Har vi fjernet brystet, kan man måske undgå strålebehandling. Er der spredning til lymfeknuderne vil patienten altid blive tilbudt strålebehandling.

Behandling før operation. Den anden vej er der, hvor vi giver medicinsk behandling inden operationen.

Det er gerne ved en kræft, som er HER2-positiv eller triple-negativ. Ved HER2-positiv brystkræft vil vi give kemoterapi plus HER2-rettet antistofbehandling. Ved triple-negativ brystkræft vil vi give kemoterapi og immunterapi.

Altid operation. Når vi giver behandling inden operation, så oplever 50-60 procent, at der ikke er nogen kræftceller tilbage ved selve operationen, hverken i brystet eller i lymfeknuderne i armhulen.

Nogle patienter spørger, hvorfor så operere og ikke mindst, hvorfor så fjerne mit bryst?

Det er fordi, vi ikke kan se, om der skulle være en sidste celle tilbage. Og det er vigtigt, at vi gør arbejdet færdigt, og alle celler er fjernet. Bare en enkelt celle kan give tilbagefald, derfor kan man ikke udelade operation.

Operation kan være brystbevarende, man kan fjerne hele brystet, og vi fjerner ofte lymfeknuder.

Efterbehandling. Efter operationen er der altid efterbehandling. Det kan alt efter resultatet af operationen være mere antistof- og kemoterapi, mere immunterapi. Det kan være antihormonbehandling og ofte strålebehandling.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.