Udgivet d. 4. april 2024.

Her dykker vi sammen med overlæge Troels Bechmann fra kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup ned i baggrunden for brystkræft og ser på, hvad der er patienternes største bekymringer.

Hvert år får cirka 4800 danske kvinder brystkræft. De oplever, at der i det normale væv i brystet opstår en knude, som muterer og bliver til kræft.

– Der skal være 6-8 mutationer, før en normal celle kan blive til en kræftcelle, forklarer Troels Bechmann, ph.d. og overlæge på kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup i Region Midtjylland.

– Vi bliver hele tiden bombarderet med ting, der kan påvirke vores arveanlæg i cellerne, så det bliver skadet. Det kan være alt fra radon til kosmisk stråling til det, vi spiser. Hele den industrialiserede verden oplever en stigning i antallet af brystkræfttilfælde, så vores levevis spiller også en rolle, ligesom det formentlig betyder noget, at vi får børn senere. Derudover kan der være en arvelig faktor.

Mens antallet af brystkræfttilfælde er steget i løbet af de seneste 50 år, så har antallet af kvinder, der dør af brystkræft været faldende.

– Vi har hurtigere diagnostik, bedre kirurgi og bedre efterbehandling – det er både medicinsk efterbehandling som kemoterapi og antihormonbehandling samt strålebehandling og nye ting som antistofbehandling, siger Troels Bechmann.

– For de fleste, der får brystkræft, er det fordi, man er kvinde og har mere brystvæv – det er ikke, fordi man har gjort noget forkert. Det synes jeg er en vigtig pointe, understreger overlægen.

Mænd kan også få brystkræft. Når der er langt mellem brystkræfttilfælde hos mænd, skyldes det, at mænd har langt mindre kirtelvæv end kvinder.

– Hvis vi ser brystkræft hos mænd, vil det ofte være arveligt, siger Troels Bechmann.

Cirka 80 procent af alle kvinder, der får brystkræft, er over 50 år. Og det er der en enkel forklaring på:

– Jo ældre vi bliver, jo flere mutationer samler man op gennem livet. Vi plejer at sige, at hvis vi blev gamle nok, så ville vi alle få en kræft til sidst.

Når man får brystkræft i en ung alder, så er det oftere arveligt betinget, altså man har nogle skader med i sin arvemasse, og så skal der færre mutationer til, før man udvikler en kræftknude.

For kvinder under 45 ligger antallet af brystkræfttilfælde meget stabilt på knap 400 om året. Men behandlingen er blevet bedre, så flere bliver raske.

– Sandsynligheden for at komme godt igennem et forløb og overleve er meget større i dag. Vi kan se, at over de seneste 40 år har vi øget vores 10-års overlevelse med 30 procent. Før var der 50 procent, der var i live efter 10 år – i dag er det over 80 procent, siger Troels Bechmann.

De to største bekymringer, som Troels Bechmann møder blandt brystkræftpatienterne på kræftafdelingen, er dels risikoen for tilbagefald og dels risikoen for bivirkninger af behandlingen.

– Det er bekymringer, som patienten og eksperten deler, understreger han.

– Der er langt færre, der får tilbagefald end tidligere på grund af bedre behandling. For langt de fleste er brystkræft en sygdom, vi kan helbrede, og det er jo vigtigt at slå fast. Vi vil gøre alt, for at sygdommen ikke spreder sig til andre organer, så vi får en kronisk sygdom, som vi skal bremse i stedet for at helbrede.

– Den anden bekymring, der fylder, er risikoen for bivirkninger og senfølger. Jo mere behandling, vi giver, jo flere helbreder vi, men jo større er også risikoen for bivirkninger, som træthed eller føleforstyrrelser, enkelte kan have problemer med hjertet. Det er jo den afvejning, vi hele tiden skal lave: Hvad opnår vi overfor, hvad er risikoen for senfølger.

Den beslutning tager lægerne i dag i langt højere grad sammen med brystkræftpatienterne.

– For mig er fælles beslutningstagen vigtig. Vi kender jo heller ikke som eksperter omregningsfaktoren mellem behandling og senfølger. Hvad må det koste? Der er en meget fin balance mellem, hvad vi kan helbrede, og hvad der opstår af bivirkninger. Heldigvis er der mange som tåler behandlingerne rigtig godt, men der er altid en risiko, siger Troels Bechmann.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.