Udgivet d. 25. april 2022

Specialpsykologen: Det kan du selv kan gøre, hvis du har bipolar lidelse - eller mistanke om det.

• Hvis du har mistanke om, at du har bipolar lidelse, skal du kontakte din egen læge. Tal med lægen om dine symptomer. Lægen kan henvise dig til nærmere undersøgelse og eventuel behandling i den regionale psykiatri.
  
  
• Hvis du har en bipolar lidelse, kan du selv gøre en del for at håndtere sygdommen og bidrage til at forebygge nye episoder.
  
  
• Lær din sygdom at kende, så du kender de tidlige tegn og ved, hvordan lidelsen påvirker dig. Vær bevidst om, hvad der evt kan udløse sygdomsepisoder, og hvilke strategier du kan bruge til at håndtere sygdomsfaserne.
  
  
• Læg en plan. Når du er i en stabil fase, kan du udarbejde en personlig forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler og evt. dine pårørende.
  
  
• Undgå belastninger, der tidligere har udløst episoder. Fx kan stress være med til at udløse nye episoder. Find ud af, hvad der presser dig, og hvad du kan gøre for at håndtere det. Vær også bevidst om, hvem og hvad der kan støtte dig.
  
  
• Få en fast døgnrytme. Forstyrrelser i døgnrytmen har stor betydning ved bipolar lidelse. Det kan anbefales at have en fast døgnrytme, hvor du står op og går i seng nogenlunde samme tid hver dag. Sund og regelmæssig kost samt regelmæssig motion er også vigtigt.
  
  
• Hold igen med rusmidler. Nogle mennesker med bipolar lidelse har i perioder et øget forbrug af rusmidler som alkohol eller hash. Det kan udløse, forværre og vedligeholde såvel maniske som depressive symptomer. Søg hjælp, hvis du har svært ved at styre dit forbrug.
  
  
• Overvej dine ideer. Under en hypomani eller begyndende mani kan du få mange ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Afvej fordele og ulemper ved nye ideer og vend dem med personer, som du har tillid til. Du kan også øve dig i at udsætte risikofyldte beslutninger, fx i nogle dage eller uger.
  
  
• Hold fast i din behandling. Det mindsker risikoen for tilbagefald og lindrer symptomer på lidelsen. Snak med din behandler, hvis du har overvejelser i forhold til at tage medicin. Det er vigtigt, at du ikke stopper med medicinen, før du har talt med din behandler.
  
  
• Gør noget, som er godt for dig. Tag dig tid til aktiviteter, som skaber indhold i livet og giver mening for dig i dagligdagen. Uanset om det er at tegne, strikke, gå ture i naturen, have kæledyr, styrketræne eller noget helt andet.
  
  
• Juster dine forventninger til dig selv. Planlæg din dag efter dit energiniveau, så der hverken sker for meget eller for lidt. Lær dine grænser at kende og kræv mindre af dig selv. Lær at sige fra i forskellige sammenhænge – selvom det kan være svært at acceptere, at du måske ikke kan så meget, som du har kunnet tidligere.
  
  
• Hjælp dig selv med at få overblik. Efter en sygdomsperiode kan du have problemer med opmærksomhed, overblik, hukommelse og initiativ. Du kan opleve dig mere sårbar og følsom overfor stress. Tag hensyn til det, så du ikke overbelaster dig selv. En kalender kan være en god støtte, hvis du har problemer med overblik og planlægning.
  
  
• Find balancen. Det kan være en udfordring at lære at balancere mellem på den ene side at være opmærksom på tegn på sygdom, og på den anden side ikke lade frygten for nye sygdomsepisoder fylde hele tiden. Prøv at definere dig selv på andre måder end gennem sygdommen.
  
  
• Hvor åben skal jeg være om min sygdom? Der er ikke noget klart svar på det spørgsmål, men det kan være en god idé at overveje fordele og ulemper på kort og på lang sigt. Tal eventuelt med din behandler om det.

Kilde: Specialpsykolog Krista Straarup fra Klinik for bipolar sygdom, Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.