Udgivet d. 25. april 2022

Bekymringer, sorg, usikkerhed, frustrationer og udmattelse er almindelige reaktioner hos pårørende til et menneske med bipolar lidelse. Krista Straarup har en række råd til dig, som er pårørende. Krista Straarup er specialpsykolog på Klinik for bipolar sygdom, Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

• Som pårørende kan du have behov for rådgivning, vejledning og information om bipolar sygdom, om de vigtigste symptomer og de forskellige faser i et sygdomsforløb. Med den viden kan du fx hjælpe den syge med at søge behandling i tide.
  
  
• Hvis din nærmeste er indforstået med det, kan det anbefales, at du deltager i en eller flere samtaler hos behandleren.
  
  En pårørendesamtale kan være med til at give dig en større forståelse af, hvordan bipolar sygdom viser sig, hvad behandlingen går ud på, og hvordan du bedst kan forholde dig i de forskellige faser af sygdommen.
  
  
• Udover kontakt til behandlere kan du måske have glæde af kontakt til patient- og pårørendeforeninger, fx SIND, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der også har telefonlinjer.
  
  
• Som pårørende kan man komme til at sygeliggøre normale reaktioner og normalisere maniske eller depressive symptomer. Måske er man konstant ængstelig og overfortolker tegn på lidelsen, som ikke er der.
  
  Man kan havne i rollen som ’lyseslukker’, fordi man frygter at enhver ny idé eller ethvert nyt initiativ hos ens nære er et sygdomstegn.
  
  Omvendt kan man fx også komme til at fejltolke hypomane og maniske symptomer som tegn på en naturlig længe ventet bedring. Søg rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvad der er op og ned i forhold til lidelsen.
  
  
• Som pårørende til en person i manisk fase er det normalt at blive bekymret og fortvivlet over den maniske persons mangel på kontrol, realitetssans og sygdomserkendelse.
  
  Det kan bidrage til at køre tilstanden yderligere op, hvis man kommer til at argumentere for meget med den maniske person. I akutte situationer, fx ved kan du hjælpe med at få kontakt til faste behandlere, praktiserende læge, vagtlægen eller akutmodtagelse.
  
  
• Det er meget forskelligt, hvad en deprimeret person har brug for og kan magte. Mens nogle gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt ved at tale om andre ting en tilstanden eller ved at I foretager jer noget sammen.
  
  
• Selvmordstanker ofte en del af depressionen eller blandingstilstanden.Hvis du er bekymret for, at din nærmeste har selvmordstanker, er det bedste, du kan gøre som regel at tale med vedkommende om det.
  
  Sig, at du er bekymret og spørg vedkommende direkte, om han eller hun har selvmordstanker. Måske kan du hjælpe personen med at se andre løsninger, men undgå frem for alt at fordømme vedkommende.
  
  Ved påtrængende selvmordstanker bør personen ikke være alene. Du kan hjælpe med at få kontakt til faste behandlere, praktiserende læge, vagtlægen eller akutmodtagelse.
  
  
• Husk at passe på dig selv. Hvis du i længere tid skal støtte og hjælpe den syge, er du nødt til også at tilgodese dine egne behov.
  
  Hvis du oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet eller oplever symptomer på angst eller depression, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte.
  
  
• Vær opmærksom på at børn bliver påvirket, når en forælder eller anden nærtstående har bipolar lidelse.
  
  Børn kan blive meget bekymrede eller føle, at de skal tage ekstreme hensyn. Nogle føler, at de er skyld i sygdommen hos far eller mor.
  
  Mange voksne tror, at de kan skjule sygdommen for børn, men det kan man sjældent. I den regionale psykiatri er der et særligt tilbud om familiesamtaler til patienter med børn eller mindre søskende, hvor både børn og voksne pårørende deltager.

Læs mere om råd og vejledning for pårørende her:

• Depressionsforeningen
• Sind
• Psykiatrifonden