Når kræftbehandlingen er overstået kan der ofte opstå en følelse af tomhed, fordi man ikke længere har de hyppige hospitalsbesøg eller ser sine læger og sygeplejersker, der ellers har passet godt på én.

Hør om, hvordan disse følelser er helt naturlige, og hvordan du kan håndtere dem. Og læs om, hvor du kan søge hen, fx kommunal kræftrehabilitering.

Mange oplever i forbindelse med et sygdomsforløb, at de har behov for hjælp og støtte til at komme ovenpå igen - fysisk, mentalt og socialt. I alle landets kommuner er der et tilbud til dig, der har eller har haft kræft. Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune, men som oftest er der fokus på fysisk aktivitet, samvær og støtte. Fælles for tilbuddene er, at der er plads til alle uanset køn, alder, diagnose og fysisk formåen. Langt de fleste tilbud starter med en afklarende samtale, hvor du sammen med en medarbejder, fx en sygeplejerske eller en fysioterapeut, finder ud af, hvilke behov du har, og hvordan du får hjælp på bedst mulig vis.

Efter behandling starter ofte en ny fase. At få det daglige liv til at fungere, bliver det centrale og du skal sammen med din familie have skabt en god hverdag igen. Måske har I forskellige forventninger, det kan give nye udfordringer. Måske er I forskellige steder. Tanker og håb om, at alt bliver som før, kan støde sammen med at noget undervejs, måske er blevet anderledes og at helbredelsesprocessen tager tid, kræver tålmodighed og nænsomhed. 

Åbenhed, ærlighed og tydelighed

Åben og ærlig kommunikation er vigtig i hele forløbet. Ved at få sat ord på det, man oplever, kan tanker og følelser deles med andre og dermed blive lettere at bære. Respekten for at andre kan opleve situationen anderledes og få talt om det, kan hjælpe med en fælles forståelse og accept af, at mennesker ikke reagerer ens eller på samme tidspunkt.

Læs mere om kommunikation i familien

Det kan være, du har behov for støtte eller at få taget hul på nogle af de problemstillinger, du står med. Der er mulighed for at tale med fagpersoner i den kommunale kræftrehabilitering. Egen læge kan også være en samtalepartner eller kan viderehenvise ved behov.

Se mere om nogle af de muligheder der er i kommunerne her

Læs om mulighed for rådgivning i Kræftens Bekæmpelse.

Information til familien og omgangskredsen

Overvej om alle i familien og netværket har behov for samme mængde information. Det kan være hjælpsomt at vurdere til hvem, hvornår og hvordan, du ønsker at kommunikere. Mange opretter i dag fælles beskeder hvori information kan gives, fordi det kan være hårdt at skulle fortælle det samme om og om igen, når der er nyt. 

Kræftens Bekæmpelse har en en app du kan bruge til at koordinere med dit netværk. 

Netværk og koordinering

At få afstemt forventningerne, få fordelt opgaverne og blive klar over rollefordelingen i ens nære relationer, kan være særligt vigtigt i en periode, hvor man måske har færre ressourcer, end man plejer. Du kan få inspiration til en afdækning af hvem, der er tæt på dig, og hvem, du gerne vil involvere i netværksdiagrammet.

Læs mer om netværksdiagrammet

Din praktiserende læge er din nærmeste samarbejdspartner om din sundhed og helbred. Din læge har det samlede overblik over din sundhed og koordinerer, hvis du har flere sygdomme. Det er egen læge, der kan henvise dig videre til fx fysioterapeut, psykolog eller speciallæge.

Det er derfor meget vigtigt, du løbende er i kontakt med din egen læge - også mens du er i behandling - så lægen ved, hvor du er i forløbet og hvordan du har det.

Bestil tid hos din læge

Din praktiserende læge får altid sendt et resumé fra hospitalslægen, når din behandling er afsluttet, så den praktiserende læge kan læse, hvilken behandling, du har fået. Vi vil anbefale dig, at bestille tid hos din praktiserende læge til en samtale, når du er færdig med behandling på hospitalet, så I får drøftet dit forløb, hvordan du har det nu og hvad I skal samarbejde om fremadrettet.

Når du er færdig med din behandling, vil du blive tilbudt opfølgning i den hospitalsafdeling, der følger dig. Du vil også få tilbudt en opfølgningsplan, hvor der står, hvor tit, du skal komme og hvad du særligt, skal være opmærksom på.

Forbered dig

For at få mest muligt ud af de opfølgningssamtaler, du indkaldes til på hospitalet, vil vi opfordre dig til at forberede dig.

• Skriv gerne op, hvad du gerne vil tale med fagpersonen om. Skriv det op, efterhånden som du kommer i tanker om det og tag emnerne med, så du husker det i samtalen.
  Hent refleksionsark her.
• Tag gerne en person du har tillid til med til samtaler. To personer hører bedre end én og vedkommende kan hjælpe dig med at huske bagefter, hvad der blev sagt. Hvis du ikke har mulighed for at tage en med, kan du forhøre dig om muligheden for en teknisk løsning, som fx telefonopkald på medhør.
• Du får sendt et forberedelsesskema med indkaldelsen og det kan du bruge til at afklare, hvilke problemstillinger, du har lige nu, og som du gerne vil have faglig støtte til. Gør det gerne sammen med en nær pårørende. Skriv op hvad du gerne vil tale med fagpersonen om eller tag skemaet med. 
  Hent forberedelsesskema til samtale her.

Senfølger er forandringer som følge af kræftsygdom eller behandling. Senfølger opstår et stykke tid - til år efter behandlingen er afsluttet.

Patientforeningen Senfølgerforeningen er dannet af frivillige, der selv har oplevet senfølger efter kræftbehandling. Foreningen har netværksgrupper, telefonrådgivning og vejledning. Der er også oprettet et forskningssamarbejde, Bedre Viden Om Senfølger, om senfølger og senfølgeklinikker

Find mere viden om senfølger på cancer.dk. 

Patientforeningen DALYFO er for mennesker med lymfødem. Lymfødem er en kronisk lidelse, der opstår fordi funktionen i lymfesystemet er nedsat. Lymfødem viser sig som en vedvarende hævelse af fx arme og ben.

Gå til hjemmeside for patientforeningen DALYFO