Vejledning til bestilling af medicin uden betaling
Her kan du se en vejledning i hvordan du bestiller hjemmelevering af medicin uden betaling. Det kræver NemID eller MitID for at bestille medicinen.
1. Sørg for at have en gyldig recept
For at kunne bestille medicin skal du have en gyldig recept fra din hospitalsafdeling.
2. Gå til hjemmeside eller download app
Du kan enten gå til hjemmesiden booking.rm.dk eller hente appen ”Mine Aftaler Region Midtjylland” på din telefon.
3. Log på med NemID eller MitID
Hvis du som pårørende/værge bestiller medicin, skal du:
- Logge ind med dit eget NemID/MitID
- Klikke på ansigtet i øverste højre hjørne og skifte til patienten.
Medicin skal altid bestilles i patientens navn og cpr-nummer.
4. Indtast bookingkode
Skriv din bookingkode fra det brev du har fået i E-Boks øverst i vinduet.
5. Vælg dato for levering
OBS: Vælg den rigtigeugedag. Du kan få din medicin leveret på den faste ugedag, hvor fragtbilen kører i dit postnummer.
6. Vælg altid 00.45 som tidspunkt
Din medicin vil altid blive leveret mellem kl. 8 og 16 på den dato, du har valgt.
Tidspunktet 00:45 i bestillingen har ingen betydning.
Klik derefter på fortsæt.
7. Indtast navn på medicin og din adresse
Skriv medicinnavn og styrke, samt leveringsadresse
8. Indtast dit telefonnummer
Indtast dit telefonnummer så vil du modtage en sms med bekræftelse af din bestilling. Du modtager også en sms, når din medicin er klar til afhentning i boksen.
9. Klik på Book
Når du klikker på Book bestiller du medicinen.