Sorg er en naturlig reaktion på at miste, og sorg kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Læs mere om:

• sorg: At miste ved dødsfald (Landsforeningen Liv & Død)
• sorg og reaktioner på at miste (Kræftens Bekæmpelses hjemmeside)

Lægen indberetter dødsfald elektronisk, hvorefter der kan udstedes en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Hvis dødsfaldet er sket på sygehuset, er det sygehuslægen, som udsteder dødsattesten.

Dødsattesten indeholder personlige data, dødssted og dødstidspunkt, dødsårsag og dødsmåde. 

Nærmeste pårørende kan få information om dødsårsag og dødsmåde ved at kontakte:

• hospitalsafdeling, hvor dødsfaldet fandt sted
• afdødes egen læge.

Ved dødsfald er der tradition for, at de pårørende henvender sig til et begravelsesfirma (en bedemand) og aftaler, at begravelsesfirmaet på vegne af de pårørende skal tage sig af en række praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet. De pårørende kan også vælge selv at stå for alt vedrørende begravelsen eller noget af det.

Kontakt begravelsesfirmaet for at høre om priser og ydelser.

På www.borger.dk kan du elektronisk anmode om begravelse eller ligbrænding af den afdøde. Hvis du ikke har MitID, kan du udfylde en blanket i stedet.

I nogle tilfælde kan du søge om begravelseshjælp, der kan dække nogle af dine udgifter ved begravelsen. Begravelsesfirmaet kan også søge om begravelseshjælp for dig, hvis du har givet dem fuldmagt til det.

Du søger begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark gennem www.borger.dk. Der kan du også få mere information om begravelseshjælpens størrelse mv.

Sygeforsikringen "Danmark", visse begravelsesforsikringer og nogle fagforeninger kan eventuelt give yderligere tilskud. Kontakt dem, hvis du er i tvivl om, de yder tilskud i dit tilfælde.

Hvis afdøde har tegnet en livsforsikring, er medlem af en gruppelivsforsikring eller har en pensionsforsikring, kan du måske få tilskud til begravelseshjælp. Kontakt afdødes eventuelle forsikringsselskab og/eller pensionskasse for mere information om dine muligheder for tilskud begravelseshjælp.

Alle værdigenstande, som den afdøde havde med ved indlæggelsen, f.eks. penge, dankort, ur, nøgler, ringe, briller m.v., bliver opbevaret midlertidigt af hospitalets administration.

Personlige ejendele såsom bøger, briller, toiletsager (parfume, make-up m.v.), sko og tøj kan udleveres til nærmeste pårørende, mens andre værdigenstande kan udleveres til den, der har fået rådighed over boet. Den der har rådighed over boet, skal vise skifteretsattest og billedlegitimation. 

Den, der henter de personlige ejendele, skal vise billedlegitimation. Det gælder også, hvis det er ægtefællen, der henter tingene. Selv hvis det er hus- og bilnøgler.

Skifteretten tager sig af boet, dvs. afdødes ejendele, faste ejendom og øvrige formue.

Hvis du som pårørende ønsker at tale med en læge om dødsfaldet, kan det altid lade sig gøre. Kontakt afdødes egen læge eller lægen på den afdeling, hvor afdøde var indlagt.

I nogle tilfælde vil afdøde blive obduceret for at fastslå den nøjagtige dødsårsag.

Mange vil føle sig trygge ved nøjagtigt at vide, hvad deres pårørende døde af. Obduktion kan også foretages for at få kendskab til den sygdom afdøde led af og for at kunne vurdere den behandling, der blev givet. Det er vigtigt for lægevidenskaben at foretage obduktion for at kunne vurdere effekten af behandlingen.

1. Hvis afdøde skriftligt har givet tilladelse til obduktion, kan den altid foretages.
   Hvis afdøde skriftligt har givet tilladelse til obduktion, men under forudsætning af at de pårørende tillader det, skal lægen indhente de pårørendes samtykke.
2. Hvis afdøde ikke skriftligt har taget stilling til obduktion, skal de pårørende underrettes om, at lægen ønsker at foretage obduktionen. Obduktionen kan herefter foretages, hvis nærmeste pårørende samtykker til det.
   Hvis afdødes nærmeste pårørende ikke ønsker at tage stilling, får de besked om, at de har mulighed for at modsætte sig obduktionen inden 6 timer.
3. Hvis afdøde er under 18 år, må man kun foretage obduktion, hvis den/de der har forældremyndigheden, samtykker til det.

Nogle dødsfald skal lægen anmelde til politiet, så der evt. kan laves retslægelig ligsyn. Det er fx når en person findes død, og:

• dødsfaldet skyldes selvmord
• dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde
• dødsfaldet skyldes strafbare forhold
• ved pludselige, uventede dødsfald

Politiet undersøger så de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet. Det retslægelige ligsyn foretages af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Herefter kan politiet beslutte, at der skal foretages en retslægelig obduktion i de tilfælde, hvor dødsfaldet kunne skyldes strafbare forhold eller hvor dødsmåden ikke kunne fastslås ved retslægelig ligsyn.

Hvis det er muligt, skal politiet underrette de pårørende om obduktionen. Modsætter de pårørende sig, skal politiet inden 24 timer forelægge spørgsmålet for retten.

Beslutning om organtransplantation er og bliver dybt personligt. I Danmark har vi retten til selv at bestemme, hvad der skal ske med vores krop, når vi er døde. Når der er tale om hjernedød, kan vi blive organdonor.

En transplantation fra en afdød er lovlig, hvis afdøde efter at være fyldt 18 år, skriftligt eller mundtligt har givet tilladelse til, at hans/hendes legeme må anvendes til transplantation. Afdøde må ikke have skrevet eller sagt noget, der kan betragtes som en tilkendegivelse imod transplantation.

Hvis den afdøde ikke har taget stilling, bestemmer de pårørende. Hvis der hverken er givet tilladelse fra afdøde eller pårørende, må der ikke udtages organer. 

Transplantation må aldrig foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret, at døden er indtrådt.

Læs mere om organdonation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.