Tilskud til kørsel
Hvis du skal på hospitalet, kan du være berettiget til tilskud til kørsel, hvis du opfylder betingelserne.
Betingelser – hvis du kan tage offentlig transport
Hvis dit helbred tillader, at du kan tage offentlig transport, kan Region Midtjylland muligvis give tilskud til kørsel til og fra det nærmeste behandlende hospital.
For at få tilskud skal du være i akut behandling, ambulant behandling eller udredning, og udgiften til transport til og fra hospitalet skal være minimum 49 kr. for pensionister og 116 kr. for andre (2025).
Derudover skal du opfylde mindst en af disse betingelser:
- Du modtager pension efter de gældende sociale pensionslove.
- Du bor mere end 50 km fra hospitalet - beregnet efter Kraks ruteplan med alternativ rute.
Tilskuddet vil svare til udgifterne for billigste offentlige transport.
Betingelser – hvis du ikke kan tage offentlig transport
Kan du af helbredsmæssige årsager ikke tage offentlig transport, kan du være berettiget til at blive kørt til hospitalet, eller du kan muligvis få en kilometerbevilling, så du selv kan sørge for transporten.
For at få tilskud skal du være i akut behandling, ambulant behandling eller udredning, og udgiften til transport til og fra hospitalet skal være minimum 49 kr. for pensionister og 116 kr. for andre (2025).
Derudover skal du opfylde mindst én af disse betingelser:
- Du modtager pension efter de gældende sociale pensionslove.
- Du bor mere end 50 km fra hospitalet - beregnet efter Kraks ruteplan med alternativ rute.
Læs mere om dine muligheder for at blive kørt på hospitalet.
Hvis du vil høre om dine muligheder for en kilometerbevilling, skal du kontakte Kørselskontoret (se kontaktoplysninger og åbningstider nederst på denne side).
Sådan søger du tilskud
Vil du søge tilskud, skal du klikke på den røde boks herunder. Hav dit MitID klar.
Søg tilskud til kørselEr du fritaget for MitID?
Patienter, der er fritaget for MitID, kan få hjælp til at søge om kørselstilskud ved at ringe eller skrive til Kørselskontoret. Se kontaktoplysninger nederst på denne side.
Ofte stillede spørgsmål om tilskud til kørsel
Kontakt Kørselskontoret
Telefon
Telefon: 7023 6248
Bestilling af patienttransport
Man - torsdag: Kl. 8.00-14.00
Fredag: Kl. 8.00-12.00
Spørgsmål vedrørende kørselsgodtgørelse
Mandag til fredag: Kl. 10.00-12.00
Hvis du ringer til os, skal du være opmærksom på, at samtalen bliver optaget.
Adresse
Kørselskontoret
Lægårdvej 10 R, 6. sal
7500 Holstebro
Kontakt med sikker mail
Hvis du sender personlige oplysninger som fx dit personnummer via almindelig mail, er oplysningerne ikke sikre. Send derfor via nedenstående link.
Skriv en sikker mail til os her. (Kræver MitID).
Kontakt med almindelig mail
Hvis du ikke har brug for at sende personlige oplysninger kan du skrive til:
Patienttransport og tilskud inden for Region Midtjylland: prakoe@rm.dk
Patienttransport og tilskud uden for Region Midtjylland: kkaarhus@ph.rm.dk
Patienttransport og ophold i udlandet: kkaarhus@ph.rm.dk