Omsorg for pårørende
I erkendelsen af, at sygdomsforløbet ofte er en meget stor følelsesmæssig belastning for den syges pårørende, er det også vores opgave på hospice at yde støtte og omsorg til pårørende i den situation, de befinder sig i. Som pårørende er du derfor altid velkommen til at tale med sygeplejerske, læge, psykolog eller præst.
Pårørende kan være med til at kvalificere indsatsen for den syge
Som pårørende har du et kendskab til den syge, som kan hjælpe os til at gøre den lindrende indsats så god som mulig, Ved samarbejde - og ved at få indsigt i værdier og ønsker - kan vi være med til at tilrettelægge den lindrende indsats, så den sidste tid bliver præget af respekt og værdighed.
Praktiske oplysninger til pårørende
Pårørende er naturligvis altid meget velkomne på Hospice Søholm - uanset tidspunkt. Pårørende kan altid overnatte på stuen. Derudover er der mulighed for at overnatte i et af de to gæsteværelser. Forplejning kan bestilles.
Arrangementer for efterlevende
Vi afholder årlige mindehøjtideligheder for efterlevende. Du vil modtage en skriftlig invitation.