Der er tilknyttet frivillige ved hospice.
Som frivillig er man med til at skabe ’hjemlighed’ og liv gennem praktiske og sociale aktiviteter ligesom den frivillige med sit nærvær kan være til glæde for patienter og pårørende.
At blive optaget som frivillig behandles med stor seriøsitet, da det er vigtigt, at den frivillige har forståelse for vores værdigrundlag, som beskriver den måde, vi møder patienter, pårørende, ansatte og frivillige på.
Derfor får man tilsendt et spørgeskema, som skal udfyldes og returneres. Herefter vil der blive en personlig samtale inden man godkendes som frivillig.
Frivilliggruppen er et team, som er meget engageret og samarbejder om at fuldføre en fælles, afgrænset opgave.
Hvis du ønsker at yde en frivillig indsats bedes du kontakte:
- Frivilligkoordinator Vibeke Harrit
Tlf. 78413333
E-mail: vah@hospice-soeholm.dk