Hospice & lindrende behandling
Hospice og lindrende behandling er et tilbud til personer, som er uhelbredeligt syge, hvor helbredende behandling er opgivet til fordel for aktiv lindring.
Hospicer
Der er fem hospicer i regionen.
Derudover har vi også et børne- og unge hospice
Lindrende behandling
Seks tværfaglige teams
Der er i Region Midtjylland seks palliative teams, der står for den lindrende behandling.
De palliative teams er tværfaglige teams, som yder ekspertbistand til uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende, når der er brug for specialiseret omsorg, pleje og behandling.
Målet med den palliative indsats er, at patienten og dennes familie får den bedst mulige livskvalitet gennem hele forløbet.
Det enkelte teams opgaver
- at sikre en kvalificeret symptombehandling og pleje, uanset om den palliative indsats foregår på hospital, på plejehjem eller i eget hjem.
- at øge sundhedspersonalets kompetence og viden inden for det palliative område.
- at koordinere den palliative indsats sektorerne imellem i den enkelte patients forløb.
Find et team
I Region Midtjylland er der et palliativt team tilknyttet følgende hospitaler:
- Regionshospitalet Viborg- Klinik for Lindrende Behandling
- Regionshospitalet Silkeborg - Klinik for Lindrende Behandling
- Regionshospitalet Horsens - Enhed for Lindrende Behandling
- Regionshospitalet Randers - Enhed for Lindrende Behandling
- Regionshospitalet Gødstrup (Herning) - Enhed for lindrende behandling
- Aarhus Universitetshospital - Enhed for lindrende behandling