Denne vejledning er til dig, eller til den, der skal hjælpe dig med at tage medicin i et perifert venekateter. Hvis du selv skal tage medicinen, skal du være oplært i det, inden du tager hjem fra hospitalet.
PVK er et kort kateter af plastik anlagt i en blodåre
PVK kan have forskellig størrelse og form
PVK skal altid være forsynet med en forlængerslange og en engangs-prop eller nålefri membran-prop
Hvis PVK er påsat en nålefri membran-prop, skiftes proppen hver 4. dag eller ved synlig forurening.
PVK med forlængerslange og membran-prop
Vær opmærksom på
Stop straks med at tage medicinen og ring 112, hvis du pludselig bliver dårlig i forbindelse med, at du får medicin
Du har spørgsmål til medicinen eller den måde, du skal tage medicinen på
Du får tegn på allergiske reaktioner
Du får tegn på infektion ved indstiksstedet eller andre problemer (rødme, varme, hævelse og ømhed)
Du får bivirkninger af medicinen
Du får feber eller føler dig alment dårlig
Allergiske reaktioner kan deles op i 2 typer.
Allergiske reaktioner - Kontakt straks behandlende afdeling
Symptomer kan fx være hævede slimhinder, udslæt, hudkløe, kvalme. Dette er ubehagelige symptomer, men ikke livstruende.
Anafylaktisk shock - Ring 112
Anafylaktisk shock ses yderst sjældent, men er en af grundene til, at du skal starte behandlingen på hospitalet under overvågning. Anafylaktisk shock er en pludselig opstået livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling. Symptomer kan være blodtryksfald, astmatisk besværet vejrtrækning eller trykken for brystet.
Afdelingens læger vil fortsat have ansvaret for din behandling. Kontakt altid afdelingen, hvis der er noget du/I er i tvivl om.
Vær opmærksom på, om der opstår komplikationer eller symptomer på, at behandlingen ikke virker. Telefonnummeret til afdelingen står på det udleverede kontaktkort.
Det skal være aftalt, hvem der giver medicin og evt. skifter forbinding. Ud over denne vejledning får du udleveret:
medicinliste printet ud fra Fælles Medicin Kort (FMK). Her kan du se, hvilken behandling du skal have, og om hver medicingivning skal afsluttes med blodfortyndende medicin
information om medicinen. Medicinen og de ting, du skal bruge, får du fra hospitalet.
For at undgå infektion på grund af forurening af kateteret, er det vigtigt med god håndhygiejne. Sprit altid dine hænder:
inden medicinen gøres klar
inden du starter behandlingen
hvis forbindingen skal skiftes.
Hvis dine hænder er synligt snavsede, skal du både vaske og spritte hænder.
Armbåndsure, armbånd og smykker gør det sværere at udføre korrekt håndhygiejne. Vask derfor under smykkerne og få tørret godt under smykkerne. Tag evt. smykkerne af, før du vasker eller spritter hænderne
Skyl hænder og håndled under løbende, håndvarmt vand (i 10 sekunder).
Fordel håndsæben (1-2 pumpeslag) på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader og omkring håndled, og gnid det ind i 15-20 sekunder.
Skyl sæben grundigt af.
Tryk hænder og håndled tørre med éngangshåndklæde
Sprit dine hænder, når du har vasket dem.
Hænderne skal være tørre
Tag 2 pumpeslag
Fordel spritten på håndflader, fingre, mellem fingre, på håndryg og omkring håndled
Der skal indgnides, til det er tørt. Det tager ca. 30 sekunder
Tilse huden omkring PVK før hver medicingivning. PVK skiftes ved:
tegn på infektion (rødme, varme, hævelse og ømhed)
modstand ved anvendelse
hævelse af huden
smerter i området med PVK forårsaget af medicinen PVK fjernes, når behandlingsforløbet er afsluttet - se www.iv-fjern-pvk.rm.dk.
Skift forlængerslange og membran hver 4. dag.
Af hensyn til hygiejnen anbefaler vi, at du ikke tager medicinen ud af den medfølgende opbevaringspose eller kasse, før du skal bruge den. Brug ikke medicin, der er uklar. Medicinens holdbarhed står på medicinen.
Smid tømte medicinbeholdere (infusionsposer, elastomeriske pumper og DivibaX-sæt), sprøjter og infusionsslanger ud som almindeligt affald.
Læg brugte kanyler i den gule kanyleboks.
Aflever større medicinrester, som fx ubrugte eller kun delvist brugte medicinbeholdere, og kanyleboks på hospitalet ved næste besøg. De ting, du har brugt, må ikke skilles ad, men kasseres samlet.
Sådan gør du
Start med håndhygiejne.
Find medicinen og de ting, du skal bruge frem og læg det på et rent underlag:
Rene handsker
2 sprøjter med 5 eller 10 ml sterilt saltvand (NaCl 9 mg/ml)
3 spritswabs (70-85 % ethanol)
engangs-prop
Hvis du skal have mere end én slags medicin, skal du aftørre adgangsporten/membranen med en spritswab og skylle PVK med sterilt saltvand mellem hver slags medicin.
Fjern evt. luft i sprøjte eller infusionsslange inden brug
Udfør håndhygiejne og tag handsker på. Undlad evt. handsker, hvis du selv tager medicinen
Undersøg huden omkring PVK. Vær opmærksom på trykmærker og tegn på infektion som rødme, varme, hævelse og ømhed
Aftør adgangsport/membran-prop på forlængerslangen med en spritswab i mindst 5 sekunder
Tilslut sprøjte med saltvand
Åbn klemmen på forlængerslangen og skyl med 5-10 ml saltvand. Der må ikke være modstand, smerter eller opstå hævelse, når saltvandet sprøjtes ind
Luk klemmen og fjern sprøjten med saltvand
Aftør adgangsport/membran-prop med en spritswab i mindst 5 sekunder
Tilslut forlængerslangen til infusionssæt eller den færdigblandede medicin i sprøjte
Åbn klemmen og giv medicinen efter vejledningen
Luk klemmen, når medicinen er givet og kobl infusionsslange/slange fra
Aftør adgangsport/membran-prop med en spritswab i mindst 5 sekunder
Åbn klemmen og skyl efter med 5-10 ml saltvand
Luk klemmen. Påsæt en engangs-prop, hvis der ikke anvendes membranprop
Tag handskerne af og udfør håndhygiejne.
Hos børn skal risikoen for forkert placering af PVK dog veje tungere end rutinemæssig skift af forbinding.
Brug sterile artikler, men ikke sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterile artikler.
Udfør håndhygiejne og tag handsker på
Læg tingene på et rent underlag
Fjern forbindingen uden at røre ved huden omkring PVK. Hold igen på PVK, så det ikke glider ud
Aftør huden omkring PVK med desinficerende vådserviet på et område, der svarer til plasterets størrelse. Lad det tørre
Påsæt ny forbinding.
Mere information
Måske er der tilbageløb af blod i slangen, når PVK ikke bruges. Det ses ofte og betyder blot, at kateteret ligger rigtigt i venen. Hvis PVK kan skylles igennem med saltvand uden smerter eller modstand, kan PVK fortsat benyttes.
Hvis der under indsprøjtning af medicin eller sterilt saltvand opstår øget modstand, rødme, ømhed langs venen, eller hævelse under huden ved indstiksstedet, skal der lægges et nyt PVK.
Luk klemmen, når der ikke gives medicin. Så undgår du, at der kommer luft ind i blodbanen.
Fjern eventuelle luftbobler i infusionsslange eller sprøjte før brug. Luft kan fjernes ved at knipse på slange/sprøjte med studsen pegende opad. Herefter kan luften tømmes ud. Meget små bobler er ikke skadelige. Kontakt afdelingen, hvis du er i tvivl.
Undgå, at forbindingen bliver våd. Dvs. du må gerne tage brusebad. Inden du tager brusebad, skal du anbringe slangerne i en lukket plasticpose. Placer posen med bunden opad og sæt den fast på huden med plaster.
Kateteret må ikke komme under vand, dvs. at du skal undlade at tage karbad, gå i svømmehal, bade ved stranden og lignende.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.sundhed.rm.dk/968457
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.