Fjernelse af nål fra port (vaskulær injektionsport, VIP)
Hvis du eller hjemmesygeplejersken skal fjerne nålen (grippernålen) fra din port, får du materiale udleveret af afdelingen. Køb selv håndsprit.
Gå direkte til
Fjernelse af nål fra port (vaskulær injektionsport, VIP)
Vær opmærksom på
For at undgå infektion på grund af forurening af kateteret, er det vigtigt med god håndhygiejne. Sprit altid dine hænder:
inden medicinen gøres klar
inden du starter behandlingen
hvis forbindingen skal skiftes.
Hvis dine hænder er synligt snavsede, skal du både vaske og spritte hænder.
Armbåndsure, armbånd og smykker gør det sværere at udføre korrekt håndhygiejne. Vask derfor under smykkerne og få tørret godt under smykkerne. Tag evt. smykkerne af, før du vasker eller spritter hænderne
Skyl hænder og håndled under løbende, håndvarmt vand (i 10 sekunder).
Fordel håndsæben (1-2 pumpeslag) på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader og omkring håndled, og gnid det ind i 15-20 sekunder.
Skyl sæben grundigt af.
Tryk hænder og håndled tørre med éngangshåndklæde
Sprit dine hænder, når du har vasket dem.
Hænderne skal være tørre
Tag 2 pumpeslag
Fordel spritten på håndflader, fingre, mellem fingre, på håndryg og omkring håndled
Der skal indgnides, til det er tørt. Det tager ca. 30 sekunder
Der er tegn på infektion, fx feber eller rødme, ømhed eller hævelse omkring porten
Der kommer smerter, hævelse og ubehag i arm og skulder.
Sådan gør du
3 spritswabs (ethanol 70-85 %). Antal afhænger af hvor mange gange du skal koble noget til studs/membran
2 forfyldte 10 ml sprøjter med sterilt saltvand (NaCl 0,9 %), hvis kateterlukkevæsken skal trækkes ud, anvendes 3 sprøjter
2 par rene handsker
Kateterlukkevæske (på foto TauroLock Hep100), 10 ml sprøjte og 1 kanyle (eller forfyldt sprøjte)
1 pk. små sterile gazekompressor (hvis det bløder lidt)
Katetre og materialer kan se anderledes ud end på billedet.
Sprit hænderne og tag handsker på
Fjern forbindingen ved at løsne forsigtigt i kanten hele vejen rundt
Træk forsigtigt forbindingen af, imens du holder igen på slangen på grippernålen
Træk handskerne hen over den brugte forbinding og kasser det hele
Sprit hænderne og tag rene handsker på.
Hvis medicinen lige er givet: Luk klemskruen og kobl medicinen fra. Aftør studs/membran med spritswab i minimum 5 sekund
Hvis medicinen ikke er koblet til: Kontroller først at nålen er korrekt placeret ved, at koble en sprøjte med saltvand til, og trække tilbage til der er synligt blod i slangen.
Hvis det er aftalt at kateterlukkevæsken skal trækkes ud og kasseres: Tøm 3 ml saltvand ud af sprøjten, påsæt sprøjte, træk 3 ml blod ud og kassér sprøjten.
Aftør studs/membran-prop med spritswab i mindst 5 sekunder.
Tilslut sprøjte med saltvand på studs/membran-prop. Der må ikke være luft i sprøjten. Anvend pulserende teknik og skyl med minimum 10 ml saltvand. Pulserende teknik: Katetret skylles med små pumpebevægelser for at rengøre katetrets inderside for lægemiddelpartikler og blod.
Hold på slangen med en spritswab
Hver gang der påsættes en ny sprøjte til sprittes studs/membran-prop med en ny spritswab i mindst 5 sekunder.
Fyld porten og slangen med den aftalte mængde kateterlukkevæske. Luk klemskruen.
Hold porten helt fast mellem tommel og pegefinger.
Træk med den anden hånd nålen helt op. Det giver et lille klik.
Selve spidsen på nålen er pakket ind, og du kan nu fjerne grippernålen uden risiko for stikskade.
Desinficer huden over og omkring porten 2 gange. Brug en ny desinficerende vådserviet hver gang. Start over indstiksstedet og tør udefter i en cirkulær bevægelse. Huden skal tørre helt hver gang.
Læg forbinding over indstiksstedet. Forbindingen skal blive siddende i 24 timer.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.sundhed.rm.dk/982865
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.